Danmark i front med byportaler

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


København vandt, mens Århus og Odense fik topplaceringer, da 130 europæiske storbyer dystede om at have den bedste hjemmeside i konkurrencen European E-City Awards.

Der var dansk dominans, da prisen European E-City Awards for første gang blev uddelt af Wiens borgmester ved en ceremoni i Østrigs hovedstad. Århus og Odense fik henholdsvis en 6. og 11. plads i den samlede konkurrence, hvor Københavns Kommunes hjemmeside fik platin-prisen for den bedste byportal i Europa.
Københavns Kommune fik en guldmedalje i kategorien borgerinformation.
- Vi har valgt at lave en side, der er meget borgerrettet, og det er rart at vide, at vi har valgt at gå den rette vej, siger en stolt Dorte Bajda Appel, der er web-master i Københavns Kommune. KMD har leveret en content-management løsning til kommunen.
Bureauet Bysted HQ har stået for hjemmesidens design og hjulpet informations- og kommunikationsafdelingen i Københavns Kommune med at få strukturen på plads.
Vil tjene på det
- Vi har så ufatteligt mange informationer, vi skal af med. At få det struktureret så det er logisk og intuitivt for brugerne, har været den største udfordring. Vi har bevidst valgt ikke at bygge strukturen op efter organisationsstrukturen i kommunen, siger Dorte Bajda Appel.
Også i Århus er der glæde over den samlede sjetteplads og en andenplads i kategorien borgerinformation.
- Det var oprindeligt vores mål at skabe en succesfuld Århus-portal, og det mål har vi nået med denne anerkendelse, siger portalchef Ole Kirchert Christensen fra Portal Danmark.
- Herefter kan vi tage fat på næste mål, der handler om at tilbyde vores portalkoncept til andre byer og regionale samfund i Danmark, siger Ole Kirchert Christensen fra Portal Danmark, der er et selskab, som vil tjene penge på at skabe portaler for danske byer og har netop Århus som første kunde.

Boks:
European E-City Award
European E-City Award er en ny årlig prisuddeling, hvor 130 europæiske storbyers hjemmesider bliver evalueret og sammenlignet på over 1.000 kriterier. Vurderingen af portalerne sker ud fra tre brugergruppers synspunkter: borgere, turister og virksomheder.
Placeringerne 2002:
¥ 1. København
¥ 2. Berlin
¥ 3. Stuttgart
¥ 4. Bremen
¥ 5. Hamburg
¥ 6. Århus
¥ 7. Køln
¥ 8. Helsinki
¥ 9. Wien
¥ 10. Barcelona
¥ 11. Odense
¥ 12. Graz
¥ 13. Tampere
¥14. Mannheim
¥ 15. Torino.

www.eec-award.com/winners_e.htm.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere