Olivetti er død - Olivetti lever

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. september 2002.


300 tidligere ansatte i den italienske computervirksomhed havde sat hinanden stævne i Brøndbyhallen til et Reunion Party.

- Vi har altid været gode til at holde fester i Olivetti, så da jeg sendte en e-mail ud til mine gamle kolleger, om de havde lyst til at være med til et reunion-party, var min pc ved at vælte af alle svarene, fortæller Claus Lehmann, som sluttede som marketingdirektør i Olivetti, da den italienske virksomhed praktisk talt forsvandt fra det danske marked i 1997.
Men selvom firmaet er væk lever ånden stadig blandt de ansatte. De kombinerede gennem årene arbejdslivet med et utal af medarbejderforeninger så som Tøseklubben, Fiskeklubben, Campingklubben og Sovseklubben, såmænd.
- Vi havde en stærk firmakultur, og vi var stolte af vores smukke, italienskdesignede produkter. Olivetti var næststørst efter IBM, og der var rivende gang i IT-branchen gennem 80'erne og 90'erne.
Det trak en masse spændende mennesker til, og vores netværk har vi bevaret, siger Claus Lehmann.
En stor aften
Lørdag blev festen så til virkelighed, da 300 tidligere kolleger havde lånt Brøndbyhallen, og folk var trommet sammen fra nær og fjern.
Gamle venner fra Olivettis tidligere datterselskaber Ambrasoft og DDI Communications dukkede op, ligesom et par stykker fra Monaco og en fra Paris.Det var en stor aften i Brøndbyhallen.
Tidligere Olivetti-folk, som det ikke lykkedes festkomitteen at finde, kan slutte sig til fællesskabet på mailadressen:
claus.lehmann@mail.dk.

Billedtekst:
Firmaer forgår, ånden består. The King, alias Claus Jørgen Vinther, tidligere Account Manager, tændte op under Olivetti-folket ved den store genforeningsfest i Brøndbyhallen i weekenden. Jens Michael Damm, tidligere informationsdirektør i Olivetti og chefredaktør på Computerworld, holder venligt mikrofonen for en af initiativtagerne til festen, Claus Lehman, tidligere marketingdirektør.
Foto: Knud-Erik Pedersen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

14. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere