Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Trafikmængden stiger støt. Derfor bider den fiberoptiske branche tænderne sammen og udvikler videre. Lysfiber-kommunikation er strategisk vigtigt for os, siger Intel.
De seneste par år har den fiberoptiske branche været i krise. Det skyldes dels, at det har været smalle tider for de teleselskaber og internet-leverandører, der skal installere nyt udstyr, dels at teknologien er løbet forud for markedet. Kablernes kapacitet er blevet mangedoblet, mens trafikken ikke er steget så hurtigt som forventet.
Den optiske branche reagerer ved at bide tænderne sammen, og udvikle videre, kunne man konstatere på årets store optiske messe ECOC, der i år blev afholdt i Bella Center i København i sidste uge.
Det er naturligvis lettere at se tiden an, når man er stor og rig end når man er nyetableret og på evig jagt efter investeringsvillig kapital. Intel, der for alvor gik ind dette område med købet af danske Giga for små tre år siden, tager det roligt.
- Markedets nuværende tilstand er bekymrende, men det får os ikke til at miste modet. Optisk kommunikation er et fokusområde for Intel, blandt andet fordi de fiberoptiske forbindelser i backbone- og accessnet er forudsætningen for, at de nye og kommende pc-processorer fungerer optimalt. Det nuværende marked er ikke vores livret, men vi er et førende selskab i branchen, og det er nærmest en pligt for os at anlægge et langsigtet perspektiv, siger Gordon Hunter, der er direktør i Intels gruppe for optiske produkter.
Selskabet er overbevist om, trafikbehovene vil sætte gang i markedet.
- Investeringerne i fiberoptisk teknologi er faldet, men datatrafikken stiger stadig eksponentielt, siger teknisk direktør Eivind Johansen fra Intels gruppe for optiske produkter. Han var teknisk direktør i Giga i tolv år inden chip- og processor-giganten overtog selskabet i marts 2000.
Tæt på erhvervsbrugerne
Det sidste års tid er væksten inden for etableringen af fiberoptiske forbindelser fortrinsvis kommet inden for det område, der kaldes "metro" - den del af teleselskabernes og internetleverandørernes net, der er tæt på de virksomheder, der har brug for kraftigere dataforbindelser. Her er det udrulningen af 10 Gbit Ethernet-forbindelser, der gør det nødvendigt at gå over til lysfiber. I dag er 10 Gbit den hastighed, hvor kobberledningerne ikke længere kan følge med, og det derfor er nødvendigt at skifte til fiberoptiske forbindelser.
For tiden går en stor del af ressourcerne i Intels optiske gruppe til at gøre udstyret billigere og enklere at bruge, da selskabet erkender, at det er en forudsætning for at få denne teknologi bredere ud.
Fiber til private
For mange er fiber helt ud til forbrugerne det endelige mål, men det kræver ifølge Eivind Johansen, at sende/modtage-enhederne bliver betydeligt billigere.
- I dag koster en udstyret 40 - 50.000 kroner, og der findes endnu ikke sendere, der også kan modtage. Vi regner med, at den skal ned i nærheden af et par tusinde kroner, før forbrugerne bredt tager dem til sig. Jeg vil tro, at vi i Intel ville kunne udvikle en sådan enhed i løbet af fem år. Det vil kræve, at alle de optiske elementer i en sådan enhed bliver samlet i en optisk chip, og at alle de elektroniske elementer tilsvarende samles i en siliciumchip, siger han.
Her ud over kræver visionen om fiber til forbrugerne naturligvis, at der bliver lagt lysfiberkabler ud til boligerne.
Dynamiske lasere
På ECOC viste Intel blandt andet en såkaldt transceiver, udviklet til at sende otte samtidige kanaler eller bølgelængder lys over op til 80 kilometer i metroområderne tæt på erhvervsbrugerne. Den benytter Èn af de teknologier, der var en af tendenserne på den optiske messe, idet laserne kan tunes - det vil sige at de kan sættes til at sende på en anden bølgelængde og dermed sikre at spektret bliver udnyttet mere dynamisk. Dette udstyr er blandt andet udviklet på det tidligere Giga i Herlev.
Billedtekst:
- Vi regner med i løbet af fem år at kunne levere optisk sende/modtage-udstyr til et par tusinde kroner. Så langt skal prisen ned, før forbrugerne bredt tager den optiske teknologi til sig, siger teknisk direktør Eivind Johansen, Intel. Foto: Torben Klint
