Danmark får to nye optiske udviklingsselskaber

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Hymite og MMS debuterer med nyudviklet fiberoptisk teknologi.

På trods af krisen, der hærger den fiberoptiske branche, debuterede to danske udviklingsfirmaer på den årlige optiske messe, ECOC: Hymite og MPP.
Hymite arbejder på at udvikle indkapslede enheder, der udelukkende bygger på silicium og glas. Dette skal dels nedsætte fremstillingsprisen, dels gøre det lettere at håndtere komponenterne, da de - populært sagt - passer sammen som legoklodser.
- Den optiske komponent-industri har været i ubalance. Vi konstaterede, at ti procent af omkostningerne gik til chippen, der giver den egentlige værdi, tyve procent gik til test, og resten til "packeting" - at etablere forbindelserne mellem fiber og chip med videre, siger direktør Niels-Kristian Hersoug fra Hymite.
Indkapslede komponenter, der er lavet, så de på forhånd passer sammen, er vigtige på grund af størrelsesforholdene. Således skal den lysførende kerne fra fiberen med en diameter omkring ni nanometer ofte passes sammen med føringsveje til chippen, der måler 6 x 6 nanometer. I dag gøres dette ved, at en tekniker justerer fiberen, indtil man opnår det kraftigste signal. I Hymites løsning vil fiberen kunne lægges i en v-formet bane i den indkapslede chip og passe med det samme.
Hymite blev stiftet i 1999, og i dag har selskabet 25 ansatte i Lyngby og i Adlershof Science Park i Berlin, hvor selskabet har fundet ekspertise inden for lasere og receptorer.
Guldet viser vejen
MMP (Micro Managed Photons) udvikler en ny teknologi til at føre eller guide lyset fra et punkt til et andet. De lægger en tynd metalstribe - i nogle tilfælde guld - over på glasset. Dette vil ifølge MMP få lyset til at følge metalstriben. Ud over at føre lyset kan teknologien benyttes til splittere eller koblere, der deler lyset op eller samler det. MMP demonstrerede disse splittere og koblere på den optiske messe.
Der kan også laves små toppe med en periodisk struktur på guldstriben, som lyset populært sagt vil opfatte som spejle, hvilket gør det muligt at få lyset til at løbe skarpt om hjørner.
- I dag fylder optiske komponenter forholdsvis meget, fordi man får en betydelig dæmpning af lyset, hvis fibre eller bølgeledere bøjes for meget. Med MMP's teknologi kan størrelsen af fremtidige komponenter reduceres med faktor 100, siger direktør Bonni Kryger fra MMP.
Selskabet blev grundlagt i juli 2000 på grundlag af forskning på DTU og Aalborg Universitet. MMP har patenteret sin teknologi.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere