Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Terma spiller en vigtig rolle i adskillige rumfartsprojekter og baserer to tredjedele af omsætningen på salg til forsvaret i ind- og udland. IT gennemsyrer virksomheden i alt, hvad den laver.
Verden gispede, da russerne den fjerde oktober 1957 sendte den første satellit ud i rummet. Sputnik 1 blev sammen med frygt og koldkrigsretorik starten på et højteknologisk kapløb mellem amerikanerne og russerne. Europæerne ville også være med, og i 1964 etablerede ni europæiske lande ESRO, der senere blev til ESA (European Space Agency). Terma var med fra starten, og siden 1972 har en del af Termas produktportefølje befundet sig i kredsløb om jorden i en række videnskabelige satellitter.
- IT gennemsyrer alt, hvad vi laver. Terma har flere computere end ansatte, og når der sker teknologiske opdateringer, følger vi selvklart med, siger Johannes Jacobsen, der har stået i spidsen for Terma siden 1983.
Og i forhold til dengang i midten af 50'erne, da der blev lavet beregninger til radarantenner med mekaniske regnemaskiner har Terma mildest talt foretaget nogle teknologiske kvantespring.
Skyhøje krav
Kravene til pålideligheden af software og hardware i en satellit er så høje, at de næsten ikke er af denne verden. I ESA's kommende mission Rosetta spiller Terma en nøglerolle. Rosetta skal udforske kometen Wirtanen og for første gang i rumhistorien landsætte en sonde på en komet. Terma har udviklet det system, som overvåger spænding og strømforbrug i satellitten, som skal opsendes i januar 2003. I de første otte et halvt år af sin levetid vil Rosetta konstant fjerne sig fra Solen for at nå ud til sit stævnemøde med kometen, og i al den tid mindskes effekten af de indbyggede solpaneler.
- Satellitten går reelt i dvale i op til syv år, og det er så lang tid, at vi er nødt til at uddanne en ny besætning her på jorden, der kan tage over, når Rosettas systemer skal vækkes af deres dvale. De krav, der stilles til pålideligheden af den software, er naturligvis særdeles høje, og jeg mener, at Rosetta er et godt eksempel på, at Terma er med helt fremme på kanten, når det gælder udvikling og anvendelse af den nyeste og allermest avancerede teknologi, bedyrer Johannes Jacobsen.
Når Rosetta er længst væk, tager det et radiosignal 50 minutter at nå fra jorden frem til satellitten, og det er derfor meningen, at Rosetta selv skal holde styr på sit strømforbrug uden kommunikation med jorden.
Den flyvske arkitekt
For fire et halvt år siden købte Terma Space- og Defence-divisionerne i københavnervirksomheden Computer Resources International (CRI), der var hårdt trængt økonomisk. I forvejen var Terma den største danske virksomhed inden for produktion af elektronisk isenkram og software til forsvaret. Terma havde produceret radarer og forsvarsmateriel i 50 år og blev efter CRI-købet også førende herhjemme inden for rumfartsteknologi. Købet blev beskrevet i Computerworld under overskiften "Den bundsolide håndværker har købt sin vilde arkitekt".
- CRI var ganske rigtigt en noget mere
flyvsk virksomhed end os, men sammenstødet mellem de to firmakulturer har givet meget begge veje, og de sidste par år har CRI præsteret særdeles gode økonomiske resultater, siger Johannes Jacobsen.
Hjemlige farvande
Under Computerworlds besøg hos Terma i et solbeskinnet Lystrup fortæller underdirektør Steen M. Lynenskjold og afdelingschef Thorsten Nordmark Hansen, begge fra divisionen luftforsvarssystemer, om et andet karakteristisk Terma-projekt. For 20 år siden var Terma med til at implementere et komplekst IT-system i Søværnets Standard Flex-skibe. En løsning, der kontrollerer og integrerer skibenes radar-, våben- og kommunikationssystemer. I 2001 indgik Terma en ny kontrakt med Søværnet om at opdatere det 20 år gamle kommando-/kontrolsystem. Projektet har fået betegnelsen C-Flex.
- Karakteristisk for et Terma-projekt som C-Flex er, at det er stort, komplekst, der er meget software i, hvor der i høj grad bruges standardkomponenter, og så er projektet afgørende for kundens forretning, fortæller Steen Lynenskjold.
Termas måde at drive forretningen på betyder, at virksomheden ikke har problemer med at holde sig gode venner med konkurrerende våbenproducenter.
- Vi producerer ikke våben, vi integrerer dem, så vi er ikke i konkurrence med våbenproducenterne. Ofte er det heller ikke i kundens interesse at binde sig til bestemte leverandører, fordi de så ofte tvinges til at bruge samme leverandørs produkter. Der er de samme fordele ved åbne systemer i vores branche, som der er i IT-branchen, siger Thorsten Nordmark Hansen.
Missiler og kanoner
Hos Terma bruger de også begreber som plug and play, men her er det produkter som overvågnings- og målsøgningsradarer, sonarer og forskellige våben som missiler og kanoner, der skal kunne plug and play. Også såkaldt bløde våben, det vil sige afledningsvåben, der eksempelvis kan lede et truende missil på afveje, integrerer Terma for militære tjenester i ind- og udland.
Det nye Flex-projekt er Termas første store forsvarsløsning, hvor der bruges objektorienteret programmering med Java som hovedprogrammeringssprog.
- På rumfartsområdet var de meget tidligere i gang med objektorientering og Java. I dag er det vigtigt at lave platforme, der kan genbruges mange år fremover. Chancen for at genbruge noget, der er ti år gammelt, er meget lille, forklarer Steen M. Lynenskjold.
Konsekvens efterlyses
Det bedste løft, IT- og elektronikvirksomheden Terma kan få, er, hvis regeringen mere konsekvent begynder at håndhæve de modkøbsaftaler, der er almindelig praksis overalt i verden. Kort fortalt betyder en modkøbsaftale, at hvis Danmark køber for to milliarder kroner jagerfly eller andet militært isenkram i udlandet, så forpligter leverandøren sig til at købe for lige så mange penge i Danmark. Altså en krone for krone aftale. Når den aftale ikke håndhæves konsekvent, lægger det en væsentlig dæmper på væksten i virksomheder som Terma.
- Modkøbsaftalerne har i dag mere karakter af hensigtserklæringer, og hensigtserklæringer er der ikke meget eksport i, fastslår Johannes Jacobsen.
Erhvervs- og Boligstyrelsen, der er primus motor bag modkøbsaftalerne, har ifølge Johannes Jacobsen hverken evnen eller viljen til at håndhæve modkøbsaftalerne så konsekvent, som de danske virksomheder gerne så det.
I modsætning til andre markeder inden for EU er markedet for forsvarsmateriel lukket. EU's indkøbsregler gælder ikke her - der er undtagelsesvist ikke tale om et åbent marked. Tværtimod er der tale om et marked, der er meget beskyttet af de nationale industrier.
- Når vi vil eksportere, møder vi en mur af beskyttelse, som det ofte er umuligt for os at bryde, forklarer Johannes Jacobsen.
I andre lande bliver en ordre ikke skrevet under, før modkøbsforpligtelsen er 100 procent fastlagt med underskrevne kontrakter krone for krone.
Derfor er det en absolut nødvendighed for Danmarks højteknologiske virksomheder, at disse modkøbsaftaler bliver håndhævet.
- Vi har kompetencerne, vi har produktionsmulighederne, vi har det hele, det eneste vi mangler er markedsadgangen, konstaterer Johannes Jacobsen.
Sidste nyt fra regeringen er et forslag om en venturefond, hvor modkøbsmilliarderne i mindre målestok kan puttes i til glæde for udvikling af virksomheder og kompetencer i DK. Til det har Johannes Jacobsen følgende kommentar:
- Locheed Martin kan få lov at putte 40 millioner kroner i fonden, men det er os, der betaler med en begrænsning af markedet på måske en milliard, det vil sige, at det er mig der er sponsor for regeringens venturefond. 40 millioner mod en eksport på måske en milliard det er efter min mening ikke en god forretning.
Boks:
Regnskab
1.03.01-28.02.02
Terma omsatte i regnskabsåret 2001/02 for knap 1,1 milliarder kroner og nåede et resultat før skat på godt 60 millioner kroner. Resultatet betegner ledelsen som tilfredsstillende. Terma beskæftiger flere end 900 medarbejdere og fik sidste år tre store kontrakter: Udvikling af et nyt radarsystem til Søværnets Standard Flex-skibe, medproducent af nye helikoptere til det danske flyvevåben og levering af rekognosceringsudstyr til det svenske flyvevåben. Aktionærerne nyder godt af halvdelen af
overskuddet.
Note:
Eksportbarriere
- Når vi vil eksportere, møder vi en mur af beskyttelse, som det ofte er umuligt for os at bryde. I andre lande bliver en ordre ikke skrevet under, før modkøbsforpligtelsen er 100 procent fastlagt med underskrevne kontrakter krone for krone. Derfor er det en absolut nødvendighed for Danmarks højteknologiske virksomheder, at disse modkøbsaftaler bliver håndhævet, forklarer Johannes Jacobsen.
Billedtekst:
Modular Reconnaissance Pod hedder denne fire meter lange og 544 kilo tunge kasse, som er spækket med højteknologisk isenkram. Termas rekognosceringssystemer kan indeholde traditionelle filmbaserede kameraer og/eller elektrooptiske kameraer/sensorer,
der tager billeder af eksempelvis bygningsanlæg, landskaber, fly og skibe. Billederne kan tages både på jorden, i luften eller på havet. De elektrooptiske kameraer kan optage billeder i det visuelle område (dagslys) eller infrarøde område (varmeafgivelse for eksempel til natfotografering). Hvis et rekognosceringssystem har mulighed for at optage billeder i flere områder, kaldes det multispektralt. En anden type sensor, der kan anvendes i Termas rekognosceringssystemer, er Synthetic Aperture Radar (SAR), som ved hjælp af radarsignaler genererer billeder af for eksempel jorden gennem et skydække.
Note:
Termometre og manometre
Terma blev stiftet lige efter anden verdenskrig af brødrene Orla og Svend Aage Jørgensen i Rømersgade i Århus. Produktporteføljen var blandt andet termometre og manometre, hvilket førte til navnet TERMA.
Billedtekst:
- Mange virksomheder lever af høj kompetence på ét område - vi lever af høj kompetence på en række områder - og ikke mindst af evnen til at binde disse kompetencer sammen, siger Johannes Jacobsen, administrerende direktør, Terma.
Boks:
Forretningsområder
Air Defence Systems Luftforsvarssystemer som for eksempel kommunikationsudstyr og raketstyr til Stingermissiler.
Naval and Communications Systems Naval and Communications Systems til for eksempel sensor og våbenintegration i søværnet.
Radar Systems Radarsystemer til mange formål som for eksempel overvågning af kystnære farvande og havneindløb, lufthavne samt installation i såvel civile som militære fly.
Space Software til kontrol af satellitter såvel i kontrolcentre på jorden som om bord i satellitterne, hvor Terma har specialiseret sig i systemer til energikonservering.
Aerospace Her tilbyder Terma systemer inden for blandt andet selvforsvarsløsninger til jagerfly, transportfly og helikoptere. Derudover også kontrol- og integrationssystemer til rekognoscering fra luften og til ubemandede luftfartøjer. Forretningsområdet
Aerospace udgør mellem en tredjedel og halvdelen af Termas omsætning.
Note:
Jens Maaløe tager over
Når 2002 rinder ud, tager Jens Maaløe over som administrerende direktør for Terma. Maaløe har en solid forskerbaggrund i radarteknologi og optisk kommunikation. Kvalifikationer der har ført ham fra ledende stillinger i NKT Elektronik over Tele Danmark og senest GN Nettest til topjobbet i Terma, hvor Johannes Jacobsen går på pension.