Rundt om indholdsstyring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Den mest kendte

Århus-firmaet Synkron er som det eneste danske CMS-firma at finde blandt Danmarks 250 største IT-virksomheder. Et forsigtigt gæt på omsætningen fra administrerende direktør Thomas Marschall lyder på 25 millioner kroner i det regnskabsår, der slutter den 30. september 2002. Det bringer Synkron op på en 225. plads blandt de største og en 43. plads blandt de hurtigst voksende IT-virksomheder i Danmark.
I forrige regnskabsår leverede Synkron et underskud på knap 12 millioner kroner som følge af store udviklingsomkostninger og et tabsgivende kontor i Schweiz. Direktøren mener dog, at Danmarks vel nok mest kendte Content Management-selskab nærmer sig nullet.
- Vi kommer ud med en kraftig reduktion af underskuddet og kunne egentlig godt gå i nul, hvis vi havde aktiveret udviklingsomkostningerne. Men det undlader vi og satser i stedet på sorte tal fra næste år, siger Thomas Marschall.

Den specialiserede
Selvom den københavnske CMS-leverandør Web500 kom ud af 2001 med et underskud på fire millioner kroner og udviklingsomkostninger i samme størrelsesorden, er administrerende direktør Kenneth Hallingskov ikke sikker på, at det er slut med røde tal.
- Vi kører månedsvis med break even og håber på et rundt nul eller et lille overskud i 2002. Men som markedet ser ud nu, vil jeg ikke være for optimistisk, siger Kenneth Hallingskov.
Han forudser, at den kommende konsolidering vil kræve mere fokus fra leverandørerne.
- Konsolideringen kræver, at man specialiserer sig, så man sidder godt i sit segment. Vi har fokus på Microsoft-platformen og blev i 2000 godkendt som Early Adopter på .Net, siger direktøren for Web500, der i marts præsenterede sit først .net-baserede Content Management-system.
At Web500 satser hårdt på tredjegenerations CMS kan læses i årsregnskabet for 2001, hvor det fremgår, at selskabet opbrugte hele aktiekapitalen på udvikling.

Opstanden fra de døde
Ålborgensiske Tangora Software A/S er ikke, hvad det har været. Firmaet gik i betalingsstandsning i slutningen af december 2001 oven på en fejlslagen ekspansionsplan i udlandet. For cirka en million kroner købte den nuværende administrerende direktør, Jens Handberg og udviklingschef Martin Heltborg Jensen aktiverne i selskabet, herunder firmanavnet.
Oven på et halvt års drift i det nye regi kan meddirektør og aktionær i Tangora Software Erik Seifert gøre status.
- Det går flyvende. Vi har på et halvt år omsat for tre millioner kroner og tjent 400.000 på den primære drift, siger han.
Erik Seifert indtrådte i april i selskabets ledelse med ansvaret for salg og markedsføring. De første seks måneder efter rekonstruktionen sørgede softwaredistributøren Norsoft for salg, support og marketing af Tangoras produkter. Men nu er salg og support igen indlemmet i Tangora under Erik Seiferts ledelse.
- Vi har videreført de fleste kunder fra det gamle Tangora uden de store problemer. Og der kommer stadig flere til. Min forventning er, at vi oplever en vækst på 50 procent til næste år, siger Erik Seifert.

Note:
Voksende CMS-marked
Det vesteuropæiske marked for Content Management-systemer nåede i 2001 en omsætning på godt 4,8 milliarder kroner. Det svarer ifølge IDC til en stigning på 11 procent i forhold til 2000, hvor væksten var 102 procent. IDC spår, at CMS-markedet i 2006 vil have en værdi på mere end 21 milliarder kroner efter en gennemsnitlig vækst på 35 procent i årene 2001-2006.

Billedtekst:
Oven på et halvt års drift i det nye regi kan meddirektør og aktionær i Tangora Software Erik Seifert gøre status:
- Det går flyvende. Vi har på et halvt år omsat for tre millioner kroner og tjent 400.000 på den primære drift, siger han.
Foto: Camilla Schiøler




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere