Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.
Gældsbyrden tvinger teleselskaberne til at kræve hurtig tilbagebetaling af investeringerne. En holdning, der skal gennemsyre organisationen, selv om det kan betyde, at kunderne går andre steder hen, siger Tele2.
ARPU hedder teleselskabernes nye magiske ord, der skal få deres nuværende krise til at forsvinde. Akronymet står for Average Revenue Per User - gennemsnitlig indtægt per bruger/kunde, og det, at begrebet er på alle teledirektørers læber, markerer, at købmandsdyderne nu er kommet i fokus i televerdenen: Giver de en krone ud, skal de have to igen - helst endnu i år.
Tele2 er nok det af de større teleselskaber herhjemme, der længst og mest konsistent har fastholdt en købmands tilgang til området.
- Vi har helt fra starten opfattet os som købmænd og indrettet selskabet efter det. Der har ikke været så mange penge, så vi har rekrutteret fra ukonventionelle kilder og givet folk bredere ansvarsområder, end man ser andre steder. Da Tele2 startede sine mobilaktiviteter, begyndte vi ikke med at opbygge en organisation omkring det. Vi klarede det med de eksisterende medarbejdere, siger talsmand og tidligere administrerende direktør Ebbe Jørgensen.
Det kræver en kontant managementstil, mener han.
- Det betyder også, at vi hele tiden forsøger at forenkle og spare. Vi vil hellere foretage flere små personalereduktioner end vente, til det bliver nødvendigt at foretage større afskedigelser.
Prisen for købmandskab
Fokuseringen på tilbagebetalingen kan betyde, at man sommetider må vente med produkter og se kunder gå andre steder hen.
- Vi gik ikke ind i ADSL for halvandet år siden, fordi vi ikke mente, det kunne betale sig under de daværende vilkår. Det mistede vi en del Get2net-kunder på. Men nu kan vi se selskaber som Tiscali, der gik med, bogføre store tab på deres regnskaber. Nu hvor vi så har fået vilkår, der levner os plads til en forretning, kommer vi godt nok halvandet år senere i gang, men vi har sparet nogle penge, siger Ebbe Jørgensen.
- Jeg har også troet på en del af dotcomerne, og vi har haft samarbejder - også med nogle af dem, der er gået ned. Man må være retfærdig og sige, at andre brancher også har oplevet disse udviklinger i deres tidlige fase. Det usædvanlige var, at det havde nået at blive så stort, siger han.
Forlang innovation
Det er en sund tendens, at teleselskaberne bliver mere købmandsorienterede, men regulatøren må følge med, mener teleanalytiker John Strand.
- Telestyrelsen og de regulerende myndigheder synes ikke at have forstået konsekvenserne af den kæmpe strukturforandring, telesektoren gennemgår. De går stadig ud fra, at konkurrencen kommer af sig selv, blot de stiller krav om udbygning af infrastrukturen. Det svarer til at ville fremme turismen ved at kræve flere broer frem for at arbejde for nogle spændende byer, de rejsende har lyst til at besøge. Nu går de færre penge til at opfylde kravene om udbygning af infrastruktur snarere end til udvikling af tjenester og services, folk har lyst til at bruge. Det er udtryk for en forfejlet liberalisering, siger han.
Note:
Sparegrisen slagtet
Gældsbyrden i de europæiske teleselskaber er eksploderet efter auktionerne af licenser til at drive tredjegenerations mobiltelefoni. Store teleselskaber som British Telecom, Deutsche Telekom og France Telecom er tynget af gældsposter på den forkerte side af 500 milliarder kroner.
Billedtekst:
- Vi søgte en mobillicens til 1800-frekvenserne med den forudsætning, at vi ville have investeringen igen efter tre år. Så gik licensen til Telia og Orange, der i flere år har afskrevet betydelige tab, siger Ebbe Jørgensen fra Tele2.
Foto: Torben Klint
