Spindoktor for IBM og internettet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Nu skal internettet for alvor på arbejde med open source og partnerskaber som brændstof, mener topstrategen i IBM, Michael R. Nelson.

Målet er, at enhver server forbundet i et netværk bliver udnyttet maksimalt 80 procent af tiden i stedet for som sædvanligt maksimalt 20 procent. Nøglen er den såkaldte grid-computing, der er næste skridt i peer-to-peer-udviklingen, hvor det ikke længere handler om at dele filer, men datakraft, så databehandlings opgaven selv finder den ledige regnekraft blandt de servere, der er koblet på et netværk.
- Vi ved ikke, hvor vi skal hen, før vi er der. Det 400 år gamle slogan passer fint på internet-udviklingen. Men det er helt sikkert, at små, kraftige og billige chip sammen med billig storage og båndbredde vil drive udviklingen.
Michael R. Nelson var i topform, da han mødte medlemmer fra brugerorganisationen Dansk IT i København for at tale om næste generation internet. Det kan godt være, at IT-branchen er i krise, men overalt i USA og Europa oplever han til gengæld en stor viden om teknologi og voksende forventninger til teknologianvendelse hos de politikere og erhvervsfolk, der for få siden var IT-analfabeter.
Michael R. Nelsons skrivebord står i et IBM-kontor få gader fra det Hvide Hus i Washington D.C., hvor han tidligere arbejdede som højre hånd i internet- og teknologispørgsmål for tidl. vicepræsident Al Gore. Hans titel hos IBM er Director, Internet Technology and Strategy, og blandt hans arbejdsopgaver er at rejse verden rundt og rådgive toppolitikere og erhvervsfolk om investering i og anvendelse af informationsteknologi.
- Der er masser af problemer med det internet, vi kender i dag - fra informationsforurening til egentlig kriminalitet. Men vi kan og skal løse problemerne, siger Michael R. Nelson.
Intragrid første skridt
For udviklingen mod næste generation internet er i fuld gang. Virksomhederne efterspørger mere avancerede løsninger, hvor det, Michael R. Nelson kalder et intragrid, er i centrum.
- Intragrid er der, hvor virksomhedens egne computere udnytter peer-to-peer ideen til optimal kapacitetsudnyttelse. Næste skridt er et grid med virksomhedens partnere og dermæst med resten af verden, siger han og fortsætter:
- IT-branchen kan allerede levere software og hardware, der understøtter udviklingen. Men ved at udvikle i open source og partnerskaber med andre virksomheder vil den udvikling få rigtig fart i takt med, at efterspørgslen i både den offentlige sektor og det private erhvervsliv vokser.
Et godt eksempel er de små bioteknologiske iværksættervirksomheder. De har typisk brug for en masse regnekraft et par gange om ugen, derfor er hele grid-tanken for alvor ved at få fodfæste her.
Udvide markedet
Men samtidig peger han på IT-branchens strategiske mulighed for at redefinere markedet og udvide mulighederne for anvendelse af teknologien og internettet.
- IBM sælger for eksempel en enhed på størrelse med en cd-kasse, der indeholder funktionalitet som en traditionel stationær pc. Den er hovedsageligt stemmestyret, mens et par briller gør det ud for skærm og bliver brugt af blandt andet flymekanikere, der nu har online-forbindelse til manualer og lignende, siger Michael R. Nelson.

Billedtekst:
- Udviklingen mod computere i alting er allerede godt i gang. Vi har allerede set web-servere, der ikke er større end hovedet på en tegnestift, siger Michael R. Nelson, Director Internet Technology and Strategy hos IBM.

Boks:
Ti temaer der former næste
generation internet
¥ Autenticitet.
¥ Web-service og grid-computing.
¥ Instant messaging.
¥ Beskyttelse af intellektuelle rettigheder.
¥ Beskyttelse af privatlivets fred.
¥ Implementering af IPv6.
¥ Trådløse internetstandarder.
¥ Fusion af telenetværk og internettet.
¥ Filter-teknologi til at sortere spam.
¥ Standarder for lyd- og billedfiler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere