Kommunerne vil have bedre styring

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. september 2002.


Danske kommuner har fået øjnene op for fordelene ved at bruge Business Intelligence-produkter. De ønsker bedre rapportering, styring, overblik og mulighed for at agere i stedet for at reagere.

Både KMD, SAS Institute, Targit og SPSS melder om en eksplosiv stigning for Business Intelligence-løsninger (BI) på det kommunale marked inden for det sidste års tid.
Mens SAS' strategi på det kommunale marked er udvikling af løsninger i partnerskab med kommuner, som senere kan få dækket deres udviklingsomkostninger ved videresalg til andre kommuner, så sender KMD i øjeblikket en række knap så dyre og tunge BI-moduler på markedet med en fart af mindst et i kvartalet.
De lander tilsyneladende på et tørt sted lige midt i kundernes behov.
- Vores mål var at få tyve brugere i 2002, men jeg tror vi når op på fyrre. 16 kommuner er allerede i gang, siger Ole Møller Madsen, som er ansvarlig for området hos KMD.
KMD-produktet, som er udviklet med rekordfart efter en ledelsesbeslutning i sommeren 2001, hedder KMD Essentia, og bygger på Business Objects fra Component Software.
Rapportering
Essentia kører som ASP-løsning på KMD Nethotel, men kræver ikke drift af datawarehouse-server.
Som ny Essentia-kunde har kommunen en engangsudgift til en infrastrukturplatform, som giver mulighed for at hente data ind enten via snitfladerne i KMD-systemerne eller fra kommunens egne databaser.
- Essentia er en trykknap eller frontend til data. Vi valgte Business Objects som platform, fordi det er meget brugervenligt og unikt godt til at distribuere personaliseret rapportering ud i kommunen og institutionerne, siger Ole Møller Madsen.
Han fortæller, at KMD Essentia er 80 procent færdigt til en mellemstor kommunes behov. De sidste 20 procent gøres færdigt på konsulentbasis.
Fandt mønster
Ude i kommunerne er brugerne glade. Fra Sæby meldes der om bedre overblik over det komplicerede dagpengeområde, fordi medarbejderne får alle oplysninger serveret på en overskuelig måde i Essentia. Tidligere måtte de hives ud af flere forskellige dagpengestatistikker.
For nylig fandt socialforvaltningen et mønster i sygemeldingerne fra en stor virksomhed i kommunen, som viste sig at stamme fra nye arbejdsrutiner.
De er nu ændret til gavn for både virksomhed, kommune og dagpengebudgettet.
Ifølge Ole Møller Madsen mener kommunens medarbejdere ikke, at de uden Business Intelligence-systemet ville have opdaget mønstret. Og eksemplet fra Sæby viser, at der er mange muligheder for bedre styring i kommunerne og for at agere i stedet for at reagere, når problemområder overvåges, og der er bedre adgang til information og analyser.

Boks:
KMD Essentia videnområder
De videnområder, der allerede findes Essentia-moduler til, er:
¥ Politiker/Topledelse (ledelsesinformation).
¥ Fravær/løn (personale).
¥ Dagpenge.
¥ Skolenøgletal er lige på trapperne.
¥ Et modul til Effektmåling på det sociale område kommer efter nytår og senere i 2003 kommer Balanced scorecard.

Billedtekst:
- Kommunerne er meget interesserede i Business Intelligence. KMD har ikke før haft en løsning, der passede til
kommunernes behov, men interessen for KMD Essentia viser, at en mindre kompliceret løsning på ASP-basis opfylder behovet, siger Ole Møller Madsen, ansvarlig for KMD Essentia.
Foto: Thomas Juul




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


RISE with SAP – muligheder, faldgruber og vejen frem

Bliv klædt på til strategiske valg om fremtidens forretningsplatform. Hør cases og bliv inspireret af IBM, JYSK og BCG Platinion, som deler erfaringer og indsigter i SAP-migrering, cloudstrategi og teknologivalg med fokus på reel forretningsværdi.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere