Moores lov får nyt liv

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. september 2002.


Tredimensionale transistorer kan gøre processorer både hurtigere og samtidig mindre, viser banebrydende forskning hos Intel.

Moores lov om, at antallet af transistorer i siliciumbaserede chip stiger eksponentielt og fordobles omtrent hvert andet år har de seneste par år set ud til snart at skulle ende på lovmæssighedernes kirkegård, brændt op af milliarder af transistorers udvikling af varme.
Nu lover Intel imidlertid, at ny transistorteknologi, der minder om et mikroskopisk landskab fyldt med dæmninger, vil få Moores lov til at holde vand i hvert fald dette årti ud.
Intels forskere har præsenteret en helt ny måde at designe transistorer på. De "veje", hvor strømmen hidtil har skullet passere gennem chip på, har været flade. Nu bygger Intel en "dæmning" med to skrå sider, hvor strømmen kan passere både på toppen og på siderne.
I stedet for at kunne sammenlignes med en ensporet vej, bliver arealet af den vej, som strømmen følger gennem chippen, sammenligneligt med en tresporet vej. Konsekvensen er, at strømspildet bliver minimeret, og dermed bliver processorerne ikke så varme som nu, når der skrues op for frekvensen.
- Med en større overflade bliver der mindre modstand og dermed mindre effekttab. Det betyder også en mindre varmeudvikling, siger Tommy Rydendahl, der er teknisk talsmand for Intel i Danmark.
30 nanometer-teknologi (en nanometer svarer til en milliardtedel meter) har hidtil været regnet for siliciumtransistorers krympegrænse. Kom man under de 30 nanometer, så ville varmen i chip blive for stærk og gøre dem ustabile lød vurderingen.
Lang vej til markedet
Ifølge Dr. Gerald Marcyk, der er chef for Intels forskning i komponenter, betyder Intels såkaldte Tri-gate transistorer, at Intel vil kunne bygge ultrasmå chip med teknologi mindre end 30 nanometer, hvilket vil medføre at Moores lov holder årtiet ud.
Tommy Rydendahl tør ikke gætte på, hvornår Tri-gate teknologien bliver taget i kommerciel anvendelse, men vurderer, at det bliver før dette årti rinder ud.
I øjeblikket masseproduceres de mindste transistorer med 90 nanometer-teknologi. Næste skridt vil være 60 nanometer-teknologi og derefter kommer Tri-gate arkitekturen formentlig ud af laboratorierne og ind i kommercielle computere.

Boks:
Moores lov
Dr. Gordon E. Moore er Chairman Emeritus i Intel. Han var medstifter af Intel i 1968 og CEO fra 1979 til 1987. I 1965 formulerede han en tommelfingerregel om, at antallet af transistorer i en chip fordobles hvert år. Det var pressen, der døbte det "Moore's law". I 1995 opdaterede Moore sin lov fra "hvert år" til "hvert andet år".

Billedtekst:
Siden 60'erne har flade transistorer udgjort de mikroskopiske veje for strømmen inde i en chip. Med sit 3D-design rejser Intel de flade veje op over silicium-overfladen, der udgør chippens gulv og gør dermed vejene tre gange så brede som hidtil. Det betyder mindre modstand og dermed mindre varmeudvikling.
Foto: Intel




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere