Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den BioTech d. 3. oktober 2002.
KARRIERE & KOMPETENCE: I Nordic Bioscience medførte beslutningen om ikke at tage nye investorer ind, at 29
ansatte blev sagt op. Men både ledelse og medarbejdere knokler for, at mange af opsigelserne kan rives i stykker igen,
inden opsigelsesfristen udløber.
Konsekvensen var ikke til at komme udenom. Beslutningen hos Nordic Bioscience om, at man ville være selvfinansierende fra andet kvartal 2003, betød nedskæringer. Næsten halvdelen af medarbejderne blev sagt op. Og selvom de nok var klar over, at noget skulle ske, kom det som et chok, at så mange blev afskediget.
Men i den atypiske fyringsrunde fik medarbejderne mere end seks måneders varsel, og selskabet investerer dermed fem-ti mio. kr. ekstra i at holde kedlerne i kog til det sidste frem for at få folk ud så hurtigt som muligt. En væsentlig del af øvelsen går nemlig ud på at nå at trække afskedigelserne tilbage, inden varslet udløber til marts næste år.
Forudsætningen for at redde arbejdspladserne er, at selskabet når at finde partnere til to centrale farmaceutiske forskningsprojekter i tide og hente indtægter ad den vej. Når det det? Det cliffhanger-drama lever både ledelse og medarbejdere i nu. Medarbejderne håber at bevare deres job, men ved ikke om de er købt eller solgt. Ledelsen håber at få de nye indtægtsgivende partnerskabsaftaler i hus, og at medarbejderne bliver og kæmper for sagen. Imens er de bevidste om risikoen for, at medarbejderne siver i mellemtiden - måske lokket af andre selskaber på strandhugst.
Hudløs ærlighed, størst mulig åbenhed og konstant kommunikation har været tilgangen. Foreløbig har det virket. Medarbejderne er der endnu, og de løber stærkt for at bevare arbejdspladsen intakt.
Rød og grøn
Den dag, opsigelserne kom, blev medarbejderne kaldt sammen, og Nordic Biosciences administrerende direktør, Klaus Eldrup-Jørgensen, ridsede scenariet op: Det havde ikke været muligt at rejse yderligere kapital på rimelige vilkår, og derfor var man nødt til at skære ned. Medmindre den nye strategi om at fremskynde indtægtsgivende farmaceutiske partnerskaber viser sig at lykkes inden deadline.
En overhead blev hurtigt lagt på projektoren. Den viste en ændring fra matrix- til projektorganisation, så det blev tydeligt, hvem der arbejdede på hvilke projekter. Straks derefter kom den næste overhead - med samtlige medarbejderes navne markeret med enten rød eller grøn. Rød for afskediget - grøn for dem, der beholdt deres job.
IT-chef Martin Krogh Nielsen var rød, det samme var hans to medarbejdere. Laborant Bente Therkildsen var grøn, men mange af hendes kolleger var røde. Projektleder Morten A. Karsdal var grøn, men følte sig rød, for det var samtlige hans medarbejdere, mens han selv som en af få fra lægemiddelforskningen var udset til at blive i den reorganiserede virksomhed i worst case scenariet.
Martin Krogh Nielsen og Bente Therkildsen sidder begge i samarbejdsudvalget i virksomheden og var derfor inddraget i processen og orienteret på forhånd. De havde ikke indflydelse på, hvem der skulle afskediges, men hvordan det skulle formidles.
- Vi valgte den ærligste måde, hvor vi fik det hele meldt ud og fik den totale afklaring med det samme. Det var vigtigt at undgå en masse snak og utryghed, siger Martin Krogh Nielsen.
Bente Therkildsen tilføjer:
- I den situation er det også vigtigt, at du har dine kolleger omkring dig. Folk i samme situation, som kan relatere til dig og forstå, hvad du gennemgår.
Direktøren, Klaus Eldrup-Jørgensen, brugte de næste to dage på at mødes med samtlige medarbejdere hver for sig, så de kunne få svar på de spørgsmål, de måtte have.
Det næste par uger rev chokbølgerne fra fyringsrunden i virksomheden.
- Folk var skiftevis opgivende, kede af det og vrede. Nogle dage virkede alting håbløst, andre dage meget godt, fortæller Bente Therkildsen.
Men kampånden synes at have fået overtaget.
Syretest
- For os i drug discovery har situationen været en slags syretest for, om folk tror på det her eller ej. Bølgerne skulle naturligvis lægge sig, og folk skulle rase ud. Men derefter har de virkelig kløet på. De går ud i laboratoriet og går i gang, og de vil gøre alt for, at vores projekter bliver til noget. I sådan en situation venter man ellers, at nogle vil resignere. Måske hænger det sammen med, at det er en forskningsafdeling, siger Morten A. Karsdal, der ser både travl og tilfreds ud.
- Inden for de seneste par uger har vi nået flere resultater end i lang tid. Virkelig solide resultater, som vi har ventet længe på, og noget, der næsten ligner et gennembrud på et af vores hovedprojekter. Ud over den ekstra ihærdige arbejdsindsats hænger det måske sammen med, at man lægger nogle af de akademiske tendenser fra sig og er mere kommerciel end ellers. Folk kan i hvert fald virkelig se direkte, at vi kan bidrage til, at vi bliver finansieret, tilføjer han.
En så tydelig sammenhæng mellem den daglige dont og finansieringen finder man ikke på samme måde i IT-afdelingen. Men effekten har også været mærkbar her.
- Efterhånden som bølgen lægger sig, ser man lidt mere end de grå skyer. Jeg er positivt overrasket over, hvor mange kræfter medarbejderne kan mobilisere. Og man kan også spille en meget aktiv rolle ved at yde den IT-service, der skal til for, at forskningsresultaterne kan komme, siger Martin Krogh Nielsen.
Han nævner, at der både er nye opgaver og omprioriteringer af opgaver at tage fat på.
Morten A. Karsdal indsparker, at man vist i forskningsafdelingen har fået en væsentligt kortere lunte, når det gælder IT-problemer som følge af presset. IT-chef Martin Krogh Nielsen afviser med et grin, at det skulle være anderledes end ellers, men siger derudover, at han og hans folk nok er mere oppe på stikkerne.
- Vi vælger klart at tolke det positivt. For den enkelte er det nu vigtigt, at 'jeg kan gøre noget ved det stykke apparatur'.
Kommunikation
Et kernepunkt i situationen er konstant kommunikation. Både for at forhindre rygtedannelse, sikre fortsat troværdighed fra ledelsesside og sidst men ikke mindst for at holde moralen oppe og bevare troen på, at det nok skal gå alt sammen.
Kortene blev lagt på bordet fra starten, og informationstætheden skal forblive høj i den kommende tid. Fra ledelsesside kalder direktør Klaus Eldrup-Jørgensen til fællesmøde hver 14. dag for at orientere om, hvordan tingene skrider frem. Han planlægger endnu en samtalerunde med samtlige medarbejdere enkeltvis hen mod november. Og ind imellem er han hele tiden parat til at svare på spørgsmål fra den enkelte.
Men informationen kommer ikke bare fra chefen. Der ses en stor fælles opgave i hele tiden at sørge for, at folk er orienteret om, hvordan det går. Information bliver delt. Det, der før blev opfattet som ubetydeligt, er pludselig blevet vigtigt.
Resultater fra forskningsprojekterne og afledte aktiviteter er der spænding om, og de følges med en anden interesse end tidligere. Det gælder for eksempel årsmødet i American Society for Bone and Mineral Research, som er det vigtigste forum for research på Nordic Biosciences felt - knogler og brusk. Konferencen fandt sted i slutningen af september med deltagelse af blandt andre Morten A. Karsdal. Han havde på forhånd kunnet glæde sine medarbejdere med nyheden om, at flere stykker researcharbejde fra virksomheden havde markeret sig flot i den anonyme vurderingsrunde inden åbningen, og en medarbejder sågar havde vundet organisationens 'Young Investigator Award'.
- Den slags information kan vi andre bestemt bruge til noget. Vi har jo været med til at skabe resultaterne. Og det er både godt at høre nye ting og få bekræftet, at vi kan noget, som bliver anerkendt ude i verden i konkurrence med de store, siger Bente Therkildsen.
Af de 29 medarbejdere, hvis job forsvinder, hvis partnerne udebliver, er omkring 70 pct. ansat i forskningen. Resten er administrative funktioner, der ikke kan opretholdes i en worst case situation, hvor antallet af medarbejdere vil falde fra de nuværende 65 til 36. De tilbageblevne vil være jævnt fordelt på den terapeutiske og den diagnostiske del foruden en lille administration.
I forvejen var organisationen skåret til efter fusionen sidste år mellem Osteometer Biotech og Osteopro, der blev lagt sammen til Nordic Bioscience. Da var man 80, men gennem en 50/50 kombination af naturlig afgang og afskedigelser blev job i overflødige stabsfunktioner nedlagt og områder uden for kernekompetencerne fjernet.
Direktør Klaus Eldrup-Jørgensen lægger vægt på, at mens det var en naturlig tilpasning, er den nuværende situation noget ganske andet.
- Vi arbejder på højtryk for at levere varen. Og vi er langt. Vi skal nok finde partnere, så vi kan genansætte de fleste, erklærer Klaus Eldrup-Jørgensen.
Han lægger også vægt på betydningen af som biotekselskab at bevare en vis størrelse.
- Med 60-70-80 medarbejdere kan man rykke noget. Vi har fået kritisk masse, og den vil vi kæmpe for at bevare.
Medarbejderne har naturligvis taget de positive signaler fra ledelsen til sig. De håber det bedste og erklærer sig uforskrækkede over begivenheden.
- Hele stemningen og miljøet her med alle de kloge hoveder er utroligt inspirerende at færdes i. Så det er bestemt ikke det sidste biotekselskab, jeg har arbejdet i. Jeg er ikke blevet afskrækket, siger IT-chefen Martin Krogh Nielsen.
Opvokset i biotek
Projektlederen Morten A. Karsdal er opvokset i biotek, og her har han - også - tænkt sig at blive.
- I biotek har man den helt store indflydelse på, hvad man arbejder med. Jeg kunne ikke forestille mig at arbejde i et stort farmaselskab, siger han og fremhæver derudover, at der er få steder, en forsker har så frie hænder som i drug discovery.
Bente Therkildsen har den diametralt modsatte baggrund, men samme holdning til bioteksektoren som arbejdsplads:
- Jeg har været næsten 25 år i det offentlige sygehusvæsen og skiftede til det her for fem år siden. At der nu er nedskæringer, har bestemt ikke skræmt mig. Hvis det ender med, at jeg alligevel ikke kan blive i Nordic Bioscience, vil jeg gerne have noget lignende. Der sker jo mange flere spændende ting her end på et hospital. Alt det banebrydende. Og det smitter af, siger hun.
Billedtekst:
Næsten halvdelen af medarbejderne i Nordic Bioscience er sagt op, men sammenholdet er intakt. Laborant Bente Therkildsen, projektleder Morten A. Karsdal og IT-chef Martin Krogh Nielsen håber, at en fælles indsats kan skaffe de partnerskaber til huse, som kan overflødiggøre fyringerne. Foto: Maxmiling
Boks:
Dem har vi talt med
¥ Klaus Eldrup-Jørgensen, adm. dir.
Nordic Bioscience.
¥ Martin Krogh Nielsen, IT-chef Nordic Bioscience.
¥ Bente Therkildsen, laborant Nordic
Bioscience.
¥ Morten A. Karsdal, projektleder
Nordic Bioscience.
