Mutant-tastatur fra Microsoft

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. oktober 2002.


Vi kan alle dutte en tekst ind ved hjælp af et variabelt antal fingre, for alle tastaturer har tasterne sat ens. Eller rettere - de havde ens tast-placering indtil Microsoft lancerede deres MultiMedia-tastatur, med ny tast-placering. En god ide - hvis man bare havde flyttet de rigtige taster.

Siden IBM lancerede pc'en, har der været mange tiltag til at redesigne tastaturer, men efter at IBM's AT-model fastlagde normen er der kun to af disse designændringer, som har berørt antallet af taster og deres placering.
Den ene ændring skete i 1995, hvor Microsoft pressede pc-fabrikanterne til at proppe de forhadte Windows- og Menu-taster ind, der bor ved siden af ctrl- og alt-tasterne. Den anden ændring sker nu med Microsofts MultiMedia Keyboard.
Her er den lille gruppe af seks taster, der rummer insert, delete, home, end, page up og page down blevet redesignet. Insert-tasten er blevet flyttet op i rækken af funktionstaster, og de resterende taster er blevet vendt på højkant. Alle funktionstasterne er blevet forprogrammeret til funktioner i Microsofts Office kontorpakke, men kan slås tilbage til deres sædvanlige funktioner ved et tryk på F Lock-tasten.
Dertil er tastaturet beriget med en samling af taster til opstart af epost, webbrowser, medieafspiller med mere.
En god ide, men É
Microsoft har fuldstændig ret i, at det traditionelle tastaturdesign godt kunne bære en rationalisering.
For eksempel vil det være glimrende at smide Windows- og Menu-tasten ud, så der kunne komme en større mellemrumstast. Caps Lock-tasten kunne flyttes langt væk og give plads til en stor venstre skifttast.
Det kunne også være godt med en ren @- og _-tast, som der ville blive plads til, hvis man krympede den højre skifttast en smule.
Men nu har Microsoft i stedet valgt at forprogrammere alle funktionstasterne til gængse funktioner i deres kontorpakke. Det er da fint nok, og faktisk også en hjælp, hvis man bruger hele Office-pakken.
Bruger man andre programmer, kan tasterne reprogrammeres. Denne forprogrammering kan slås fra ved at trykke på den nye F Lock-tast, der også har sin egen kontrollampe.
Kur for Word-problemer
Microsoft har også en tastatur-kur for det evige problem i Word, hvor man kommer til at ramme insert-tasten i stedet for backspace. Derefter starter Word på at overskrive i stedet for at tilføje tekst.
Kuren består i, at Microsoft simpelthen har sammenbygget print screen-, Sys request og Insert tasten. Delete-tasten er nu dobbelt så stor, og placeringen af de andre taster i den tidlige seksklynge er blevet mere logisk. Men det er lidt som at annoncere, at guillotinen skulle være et godt middel mod hovedpine. Nu smider Microsoft hardware efter et softwareproblem, som de selv har skabt, fordi Word er blevet til en monster-applikation og ingen har gidet tage tastaturtyren ved hornene.
Men ellers er tastaturet glimrende med en lidt "tør" gang. Dog er vi stadig nogen, der savner de spændstige tastaturklik fra det originale IBM-tastatur.

Boks:
Microsoft Multi Media Keyboard
Flere oplysninger:
www.microsoft.dk
Pris: 349 kroner inklusive moms

¥ Lille handy tastatur med god "tastegang".
¥ Ekstrafunktioner til ikke tekniske brugere.
¥ Funktionstaster til Microsoft Office-brugere.

¥ Nyt tastaturdesign.
¥ Funktionstaster til Microsoft Office-brugere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere