Ajour

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. oktober 2002.


Man kan, hvad man vil!
Dubai: En arabisk hospitalsportør i bedstefar-alderen er så opsat på at blive IT-specialist, at han for at komme videre i systemet har forsøgt at tage studentereksamen 17 gange - de første 16 forgæves.
Men nu er det endelig lykkedes, skriver Reuters: Efter en ekstra studie-indsats ' det forgangne år bestod 42-årige Abdul Samad
Moosa omsider de manglende
eksamener i engelsk og matematik.

Der stikker noget under!
Framingham: I denne beretning fra det virkelige IT-liv over there får supportmedarbejderen i et unavngivnt softwarehus en e-mail fra en "happy" kunde:
Installationen er gået upåklageligt, ingen problemer overhovedet, tak for hjælpen, o.s.v., o.s.v.
Medarbejderen iler med at forwarde den glade kunde-mail til sin chef med et "FYI" i mailens emne-linie. Svaret fra chefen kommer prompte: "Undlad fremover at sende FYI-mails, som rejser nye spørgsmål!!!"
"Nye spørgsmål? Hvilke nye spørgsmål?", spørger den undrende supportmand.
"Ja, det er jo det, vi skal prøve at finde ud af", lyder chefens svar.

Billedtekst:
Hhmmm?! Særdeles mistænkeligt É en tilfreds kunde!

Giv Big Brother en pause
London: For medarbejderne i mange britiske virksomheder er stramtandet overvågning og forbud mod at foretage sig noget som helst privat ved et computertastatur ved at blive en psykisk belastning.
Senest har en række sager, hvor folk er blevet fyret for at sende private e-mails eller surfe på "forkerte" websteder sat trumf på problemet, som psykologoer og andre eksperter mener, er direkte ødelæggende for kreativiteten og produktiviteten.
For at rokke til de tiltagende Big Brother-tendenser hos erhvervslederne har et internetfirma i Bristol, Inty, skabt webstedet Gone2Lunch.com, som slår til lyd for indførelse af "den virtuelle frokostpause".
Tanken er, at medarbejdere skal have for eksempel en time i løbet af dagen til rådighed til privat internetbrug uden at føle chefens ånde i nakken. I første omgang går initiativet ud på at indsamle underskrifter til støtte for ideen. Med en tilpas bombastisk support i ryggen håber Inty så på længere sigt at give den liberale medarbejderpleje bedre fodfæste hos de strikse erhvervsledere.

Konvergens ved kaffebordet
New York: Tv-annoncørerne har fået andet end hinanden at konkurrere imod. En undersøgelse fra et amerikansk internet-analysebureau, ComScore, viser nemlig, at tv-seere i hobetal tyer til anden adspredelse under reklameblokkene end "det lille hus" og/eller kaffemaskinen: De surfer på nettet i pauserne.
ComScore kunne ifølge nyhedsbureauet AP registrere "dobbelt-dækning" på skærm-siden i dagligstuerne hos næsten halvdelen af de adspurgte. Og af dem indrømmede igen knapt halvdelen - svarende til cirka 20 millioner mennesker - at de havde for vane at surfe og se tv på samme tid.
Da det samtidig fremgik, at kun de færreste web-surfede efter emner med relation til det, de så på tv, konkluderer undersøgelsen, at det ser rigtigt skidt ud for annoncørerne, som jo pokkers gerne vil klistre folk til tv-skærmen, mens reklamerne kører.
I øvrigt ser amerikanske internet-brugere helst NBC, mens de surfer - hvad man så end skal lægge i det!

Billedtekst:
Amerikanske tv-seere drages mod computer-tasterne, mens tv-reklamerne ruller over skærmen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere