Danske udviklere åbner en ny vej til GIS-data

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.


En håndfuld udviklere hos Intergraphs danske afdeling har udviklet et nyt web-værktøj, der gør adgangen til geografiske data lettere.

Et nyt værktøj til distribution af geografiske data via web, udviklet af Intergraphs danske afdeling, skal markedsføres internationalt.
Et par års udviklingsarbejde med input fra en række danske kunder har resulteret i produktet GeoMedia WebPublisher som ifølge Intergraph giver hidtil uset adgang til geografiske data.
- Der er et stigende behov for at udbrede geodata til flere i forbindelse med digital forvaltning. Det har været praktisk taget umuligt tidligere at få adgang til nogle former for geodata, fordi GIS-verdenen er præget af lukkede dataformater og manglende standarder, siger Bjarne Steen-Olsen, der er chef for Intergraph i Danmark.
Han tilføjer, at blandt andre forsynings- og distributionsselskaber, kommuner, teleselskaber, rådgivende ingeniører og Forsvaret indtil nu i vid udstrækning været henvist til lukkede GIS-systemer.
Gør op med dyre løsninger
Når geodata skulle gøres bredere tilgængelige, har det ifølge Bjarne Steen-Olsen krævet dyre, håndkodede specialløsninger.
Med WebPublisher definerer en systemadministrator de enkelte måder at se data på i en rettighedsdatabase. Administratorer er personer, der i forvejen kender data, og opsætningen kan ifølge Intergraph laves uden specialviden og indblanding fra programmører.
Ifølge Bjarne Steen-Olsen kan enhver, der kender de data, der skal anvendes, sætte systemet op og lave brugerprofiler.
Systemet er beregnet både på intern anvendelse via intranet og ekstern brug via extranet eller internet.
Ens objekter
Intergraphs GeoMedia-teknologi kan håndtere en lang række dataformater fra de mest udbredte GIS-systemer.
- En af styrkerne ved vores teknologi er, at vi anvender de samme objekter i alle systemer. Det betyder, at vores systemer kan skalere fra komplekse udviklingssystemer over web-løsninger til GIS på lommecomputere, siger Bjarne Steen-Olsen.
Sammen med Intergraphs GeoMedia WebMap kan WebPublisher anvendes til både distribution af geodata og integration af GIS-systemer fra forskellige leverandører.
Københavns Kommune, de franske jernbaner og et amt i Australien er blandt de første kunder til systemet.

Billedtekst:
GIS-verdenen har været præget af lukkede dataformater og manglende standarder. Et nyt værktøj fra Intergraph baner vejen for at udbrede geodata, blandt andet i forbindelse med digital forvaltning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere