Bias holder styr på forbrug af programmer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.


Det lille danske softwarehus, Beaconware har udviklet et system til at måle om IT-investeringer tjener sig hjem igen.

Bias Accounting er navnet på en nyt dansk intranet-baseret software-pakke fra softwarehuset Beaconware, der kan holde øje med forbruget af programmer, maskiner og strøm i forbindelse med de enkelte projekter.
Programmet kan også, når det anvendes i forbindelse med systemet Digital InterPlot fra Bentley Systems, følge hvordan udskrivning fra printere og plottere fordeler sig på forskellige projekter.
Beaconware med adresse på Nørrebro i København blev startet for et par år siden af tre partnere med baggrund i ingeniørfaget og datalogi. Mens de tre har udviklet deres programmer, har de levet af at lave web-løsninger og lave support på virksomheders Windows-domæner.
- Vi har haft den tekniske baggrund for at udvikle vores systemer, der foruden Bias Accounting er intranet-løsningen Bias. Samtidig har vi været så heldige at have en stor kunde, nemlig arkitektfirmaet KHRAS, fortæller administrerende direktør Allan With Sørensen, Beaconware.
Bias Accounting overvåger programforbruget på et enkelt projekt ved at se på, hvilket program, der er aktivt i hvor lang tid.
Som Bias Accounting ser ud i dag er det tæt knyttet sammen med Bentleys InterPlot og cad-system MicroStation, men Beaconware arbejder på både at frigøre systemet fra Bentleys software og splitte det op i moduler, så virksomheder kan nøjes med at anvende de dele af systemet, de har behov for.
Målgruppen for Bias Accounting er IT-administratorer og bogholderiafdelinger i arkitektfirmaer og rådgivende ingeniører:
- Men systemet kan anvendes af alle virksomheder, der har kraftige arbejdsstationer og tunge udskrivningsopgaver, forklarer Allan With Sørensen.
Systemet er baseret på Microsofts relationsdatabase-teknologi. Det kan være databasen MSDE eller SQL Server.
Beaconware har valgt at brugerne skal have mulighed for selv at udtrække data fra databasen i forbindelse med analyser og rapporter.
Allan With Sørensen lægger vægt på, at systemet ikke er beregnet på, at ledelsen skal kunne overvåge den enkelte brugers IT-aktiviteter.
Intranet til visuelle firmaer
Intranet-systemet Bias adskiller sig fra andre intranet-værktøjer ifølge Allan With Sørensen ved at redigeringsdelen til intranet-redaktørerne er adskilt fra informationsdelen, som anvendes af brugerne.
Programmet retter sig mod virksomheder, der er visuelt orienterede. Arbejdet med Bias minder meget om den måde, man arbejde på i tegneprogrammer som for eksempel Illustrator.
Bias rummer moduler til håndtering af nyheder, personaleoplysninger og geografiske kort over virksomheden, hvor man kan se medarbejdernes og deres IT-udstyrs placering.

Billedtekst:
Bias Accounting kan anvendes til at knytte sagsoplysninger sammen med den tid, der anvendes med IT-arbejde.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere