Konkurrence om niche-teleselskaberne

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.


Der bliver yderligere konkurrence på teleområdet. Nu går Telia ind på markedet for engrossalg til selskaber, der videresælger fastnettelefoni. Den øgede konkurrence fører dog ikke til generelle prisfald

Telia går nu i konkurrence med TDC på den del af teleengrosmarkedet, hvor der handles med kapacitet på fastnettene til såkaldte service providere, selskaber der videresælger fastnettelefoni på andre teleselskabers net. Trods sparetiderne i telebranchen venter Telia, at dette på længere sigt vil føre til flere service providere, og dermed et mere varieret teleudbud for brugerne.
- Vi regner med, at der vil blive færre netudbydere, fordi det er uforholdsmæssigt dyrt at etablere infrastruktur i Danmark. Til gengæld vil der opstå en underskov af service providere, der opererer i nicher, som kan bestå af brancher, industrier eller befolkningsgrupper med særlige behov. Vores opgave er at gøre det nemt for disse niche-selskaber, siger salgsdirektør Lars Struwe Christensen fra Telia Networks.
TDC forpligtet til videresalg
Telia har allerede længe opereret på engrosmarkedet, idet de har solgt kapacitet på deres veludbyggede backbone til andre teleselskaber, der sendte trafik gennem Danmark. Men hidtil har TDC været ene om at sælge kapacitet til selskaber, der sælger fastnettelefoni herhjemme - det har det tidligere monopol været pålagt at gøre af teleliberaliseringslovgivningen.
For at kunne sælge til service providere skal man have et landsdækkende net, og dernæst skal man kunne levere de takseringsdata i let anvendelig form, som service providerne skal bruge til at udskrive regninger. Det er ikke nogen enkel opgave. Teleselskabernes takseringssystemer er opbygget ud fra den forudsætning, at det udelukkende er teleselskaberne selv, som betjener deres kunder. Det kræver temmelig store ændringer at kunne skrive en del af trafikken ud og levere takseringsdata for den videre behandling. Det gælder specielt, når man som i Telias nye løsning giver serivice providerne mulighed for at hente realtidsinformationer om forbruget. Telias nye såkaldte SP Voice platform (Service Provider) gør det muligt for de selskaber, der opererer på selskabets net, at tilbyde brugerne adgang til saldooplysninger via internet og tjenester som forbrugsudsving og forbrugskontrol. På længere sigt regner Telia med at en række service providere vil være interesserede i yderligere at få en række tjenester som spærring og viderestilling via SP Voice-platformen.
Netnet første kunde
Telias første kunde er Netnet, som koncentrerer sig om mellemstore virksomheder og internationale organisationer, og som blandt andre har et større antal ambassader i København som kunder. Netnet vil både kunne afvikle fastnettelefoni via selskabets forvalgsnummer 1008 og ved fast forvalg.
Der er ikke nogen særlig stor indtjeningsmargin at operere i, for service providere, og Lars Struwe Christensen medgiver da også, at den nye aktivitet ikke kommer til at bidrage voldsomt til Telias dækningsbidrag. Deraf følger også, at selv om der kommer mere konkurrence på videresalgsmarkedet, vil det ikke føre til generelle prisfald.
Derimod kan den nye platform som nævnt levere en lang række tjenester til service providerne, hvilket kan føre til, at man ikke behøver sige farvel til en række tjenester, når man vælger en af de mindre teleleverandører.

Billedtekst:
Selv om det i øjeblikket er knappe tider i telebranchen, forventer vi, at vores engrosordning vil hjælpe til at skabe en underskov af små teleselskaber, der henvender sig til udvalgte industrier eller befolkningsgrupper, siger Lars Struwe Christensen fra Telia Networks.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

14. maj 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere