Kommuner skeptiske over for open source

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. oktober 2002.


Ifølge Teknologirådet kan det offentlige spare milliarder med open source. Det budskab skaber opskruede forventninger, mener kommunal IT-chef.

Det offentlige kan spare milliarder, hvis de skifter til billige eller gratis open source-programmer. Det var et af budskaberne i Teknologirådets rapport om open source, som blev præsenteret i sidste uge.
- Teknologirådet skaber alt for opskruede forventninger til, hvad det offentlige kan spare med open source. Det flytter desværre det politiske fokus fra funktionalitet til økonomi, siger Hans Lembøl, IT-ansvarlig i Slagelse kommune.
Ifølge Hans Lembøl handler anvendelsen af open source-programmer i det offentlige i høj grad om reelle alternativer.
- I min egen hverdag i en kommune, hvor vi baserer os på IT-løsninger fra KMD og anvender Windows 2000 som operativsystem, så er der faktisk kun to interessante open source-produkter - StarOffice og OpenOffice, siger Hans Lembøl.
Overdrevne besparelser
Hans Lembøl regner med, at Slagelse kommune kan spare ca. 500.000 kroner om året ved at skifte til de to open source-programpakker.
- Vi har 36.500 indbyggere og vil reelt kunne spare 500.000 kroner om året. Det giver 13,70 kroner pr. indbygger. Ganger man det med de 5,3 millioner indbyggere i Danmark, så får man en besparelse på 72,6 millioner om året. Dertil kommer så besparelser i stat og amt, men det er stadig langt fra de milliardbesparelser Teknologirådet stiller i udsigt, siger Hans Lembøl.
Han mener, at de mulige milliardbesparelser har forplumret debatten:
- Selvfølgelig har IT meget med økonomi at gøre, men det vigtigste er og bliver, at løsningerne hænger sammen, at de kan administreres, og at de fungerer, siger Hans Lembøl.
KMD tager initiativet
Hos KMD, der leverer og driver de fleste store IT-systemer i det offentlige, har man ikke mærket den store efterspørgsel efter open source-software.
- Vi tager nu initiativ til at sætte open source på dagsordenen, når vi mødes med vores offentlige kunder. Der er ikke tale om, at vi har blokeret for open source, men at der så godt som ingen efterspørgsel har været, siger pressechef Kim Marquart fra KMD.
Pilotprojekter
Jens Hørlück, lektor ved institut for Økonomi på Aarhus Universitet, er en af mændene bag rapporten.
- Det er svært for den enkelte kommune at investere i open source-software alene. Derfor er en af konklusionerne i rapporten også, at der fra højt politisk hold bør træffes en beslutning om at igangsætte en række pilotprojekter i det offentlige, så man kan få afprøvet open source-produkterne i større målestok, siger Jens Hørlück.

Billedtekst:
Hans Lembøl, IT-chef i Slagelse kommune, sætter spørgsmålstegn ved Teknologirådets beregninger af milliardbesparelser i den offentlige sektor ved skifte til open source: - Teknologirådet tager udgangspunkt i 450.000 offentlige pc'er. Alene det tal synes jeg virker voldsomt, siger han.
Foto: Torben Klint

Boks:
Teknologirådets beregninger

Det sparer staten ved overgang fra leverandørejet til open source-
software beregnet pr. år. Alle tal i millioner kroner.

På kort sigt (4 år) På lang sigt (12 år)
Desktop 2.300 1.700
Internetservere 1.000 -
Servere til digital forvaltning 400 3.900
I alt pr. år 3.700 5.600
Sådan er Teknologirådet nået frem til tallene
Der findes ingen opgørelser over antallet af pc'er og brugere i den
offentlige sektor, men Teknologirådet skønner på baggrund af ma-
teriale fra Danmarks Statistik, at der findes 450.000 pc'er i den of-
fentlige sektor.

Eksempelvis er besparelsen på 2,3 milliarder kr. pr. år på kort sigt
beregnet på følgende måde
Licenser pr. år 2.000 kr.
Merudgift til uddannelse ved leverandør-ejet software 1.000 kr.
Merudgift til hardware ved leverandør-ejet software 2.000 kr.
Merudgift ved skift af operativsystem 100 kr.
I alt pr. bruger pr. år 5.100 kr.

Tallet 5.100 er herefter ganget med 450.000 brugere, hvilket giver
den årlige besparelse på 2,3 milliarder kr.

Note: Alle udgifter er merudgifter ved leverandør-ejet software. For eksempel
mener rådet, at hardwaren oftere skal udskiftes ved leveandør-ejet software,
end hvis man bruger open source, der er mindre maskinkrævende.
Kilde: Teknologirådet: Open source software i den digitale forvaltning,
oktober 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere