Med en server i bagagerummet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


Cisco i Danmark har udstyret en Volvo med IT- og kommunikationsudstyr for at give ideer til udvikling af bedre arbejdspladser på hjul.

Cisco bliver normalt opfattet som et netværksfirma, og mobilitet er ikke det første, man kommer i tanke om i forbindelse med selskabet. Nu har Ciscos danske datterselskab imidlertid indgået et samarbejde med Volvo om at bygge en såkaldt internetbil, der skal støtte udbredelsen af det mobile kontor.
- Cisco har udviklet en række IP-mobility-standarder, som gør det muligt at bevare en VPN-forbindelse (Virtuelt Privat Netværk) hen over flere teknologier fra Ethernet til trådløst lokalnet til GPRS over mobilnettet. Endnu er der ikke operatører, der har indbygget disse standarder i deres net, og vi bruger internetbilen til at vise, hvad der bliver muligt, når man kan skifte teknologi og dermed båndbredde på den måde, siger forretningsudviklingschef Henrik Boye fra Cisco.
Bilen er en Volvo S60, som er udstyret med server, og den er ved at få monteret en såkaldt mobile access router. Denne type router kan koble op til en vifte af faste og trådløse forbindelser, og den er oprindeligt udviklet til sikkerheds- og beredskabsformål. En af visionerne er således, at en politibus eller et redningskøretøj skal kunne etablere et trådløst lokalnet, hvor de kommer frem, med enten et fast forbindelse, som de låner, eller med en forbindelse via mobilnet eller satellit ud i verden. Cisco forestiller sig, at politiet i en patruljevogn med denne type router vil kunne få adgang til billeder fra overvågningskameraerne i en bank, når de holder udenfor.

Den rullende arbejdsplads
Internetbilen er først og fremmest ment som inspiration for virksomheder, hvis medarbejdere arbejder fra deres køretøj. Det vil være muligt at benytte IP-baseret tv til for eksempel at genopfriske en reparationsteknik eller se en præsentation, inden man går ind til kunden.
- Det ser ud til, at fælles, åbne standarder for kommunikationsinfrastruktur i biler bliver en realitet, siger Henrik Boye.
Forventningen er, at de nye kommunikationsteknologier først vil blive taget i brug til dyre lastbiler.
Cisco har dog måttet erkende, at den mobile verden adskiller sig fra andre netværk. Det har været nødvendigt at udstyre bilen med ekstra batterier for at kunne drive den megen informationsteknologi, der er blevet installeret.

Billedtekst:
Ciscos Volvo S60 er udstyret med server, og den er ved at få monteret en såkaldt mobile access router, som kan koble op til en vifte af faste og trådløse forbindelser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere