IBM satser på smarte maskiner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


IBM vil sætte smartchip og radiobrikker i stort set alt, og biler og øvrig transport bliver nogle af de første områder.

I fremtiden vil delene i bilen allerede begynde at fortælle producentens systemer, hvilken stand de er i og hvor, de befinder sig, allerede når de bliver leveret på fabrikkens lager. Undervejs vil chip i delene registrere, hvad der bliver gjort ved dem af hvem, hvornår og når den færdige bil forlader fabrikken, vil bilens computer have lagret en log over monteringen af delene, og hvornår de er godkendt. Sådan lyder IBM's vision om udvikling af mere intelligente biler, når delene, der i dag leveres med stregkoder på, i løbet af de næste år produceres med indbyggede chip, svarende til dem vi i dag kender i smartcard.
- Dette kommer blandt andet til at betyde, at producenten præcist ved, hvilke dele den enkelte bil er monteret med. Dermed vil det være slut med, at alle, der har købt en model inden for et tidsrum, skal omkring værkstedet, fordi en serie biler har dele, der skal udskiftes, siger specialist Frank Papsø fra IBM.
IBM's initiativer i forbindelse med IT i biler hører under selskabets såkaldte smart machines-aktiviteter, som drejer sig om at benytte chip i smartcard, radiobrikker, stregkoder til at gøre en lang række produkter mere intelligente.
- Udfordringen bliver at undgå proprietære systemer, så dele fra alle producenter kan kommunikere med hinanden, siger Frank Papsø.

Først i transport
Radiobrikkerne bliver formodentlig først taget i anvendelse på en anden del af transportområdet. Det gælder rullepaller, flytrolleyvogne, indkøbsvogne, som brugerfirmaerne har behov for at holde styr på og fordele. Specielt når det gælder om at holde rede på trolleyerne, som flypersonalet benytter, vil det være en fordel, at der snart kommer chip, der kan kommunikere via GSM og GPRS: Udstyret kan kalde op og fortælle, at det er blevet efterladt og gerne vil hjem.
IBM mener, at radiobrikker i biler vil blive lige så hurtigt udbredt som bilalarmer.
- Peugeot tester en bil her i Europa med indbygget radiobrik-teknologi. I USA eksperimenterer forsikringsselskaberne med modeller, der sætter prisen ud fra chippenes måling af hvor stærkt, der køres i forhold til, hvor meget man må køre og til, hvordan føret er, siger Frank Papsø.

Afgørende for konkurrenceevnen
For nogle vil det måske være nyt, at IBM involverer sig i radiobaserede teknologier, men radiobrik- og smartcard-teknologier er grundlæggende forholdsvis enkle. Det sjove er at lave systemerne og arkitekturen, der gør, at de forskellige enheder kan kommunikere med hinanden.
- Vores mål er at understøtte allestedsnærværende brug af trillioner af enheder - alt der kan få en chip indbygget, siger administrerende direktør Carl Christian Ægidius fra IBM.
Det bliver de kommende services og tjenester, der kommer til at dominere udviklingen for trådløse enheder - herunder forbindelsene til køretøjer og andre transportmidler, mener IBM.
- Mobile løsninger bliver afgørende for selskabernes konkurrenceevne, og vi har netop vores styrke inden for services, siger Carl Christian Ægidius.

Billedtekst:
Biler med indbyggede chip med radioforbindelser er ikke det rene science fiction, som denne Lexus fra filmen Minority Report. De er allerede ved at komme på gaden.

Billedtekst:
Vores mål er at understøtte allestedsnærværende brug af trillioner af enheder, siger IBM's danske direktør Carl Christian Ægidius.
Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere