Microsoft vil være størst på mobilområdet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


Orange er det første selskab herhjemme med en mobiltelefon, der benytter Microsofts nye styresystem.

Microsoft vil være størst på mobilområdet ved at dominere mobiltelefonernes styresystemer. Det var den kække udmelding ved lanceringen af den første telefon med selskabets Windows Powered Smartphone-software, som Orange begynder at sælge den 7. november.
Det er en flot udmelding, fordi Microsoft ikke har lavet styresystemer til mobiltelefoner før. Dernæst passer styresystemet udelukkende til de mest intelligente mobiltelefoner, de såkaldte smartphones, men selskabet tror, de vil overtage markedet - også for folk, der blot ønsker noget, de kan tale i. Endelig er udmeldingen opsigtvækkende, fordi vejen til det nye styresystem har været både længere og sværere end forventet.
Bill Gates erklærede, at softwaregiganten ville udviklet et sådant styresystem på den store telemesse i Geneve i oktober 1999, og året senere annoncerede selskabet, at en række smartphones fra forskellige producenter ville komme på markedet i løbet af det næste halve år. Det skete bare aldrig.
- Vi undervurderede udfordringerne. Det har vi lært meget af, og det førte til, at vi holdt telefonerne med styresystemet tilbage, til vi var helt sikre på, at vi var færdige, siger produktmarketingchef Bjørn Cronquist fra Microsoft. Det har blandt andet været udviklingen af en GPRS-model, der fungere på alle typer mobilnet, der har voldt problemer.

Operatøren bestemmer
Det, der adskiller denne telefon fra de tidligere smartphones, er, at den er defineret af teleselskabet. Den lanceres som en Orange SPV, og mobilselskabet har udviklet sin egen brugerflade, der spiller op mod en særlig SPV-portal, hvor brugerne vil kunne hente opgraderinger, spil med videre.
De smartphones, vi hidtil har set, har været definerede af telefonproducenten. Tidligere telefoner af denne type har overvejende benyttet styresystemet Symbian, der bliver foretrukket af de store mobilproducenter med Nokia i spidsen. Orange SPV er fremstillet af den taiwanske producent HTC, som hidtil har været mest kendt for at lave lommecomputere.
- Vi har erkendt, at mobiloperatørerne er centrale spillere, og de bliver sammen med softwareudviklerne og mobilsælgerne vores partnere, siger administrerende direktør Klaus Holse Andersen fra Microsoft.
En af de nye faciliteter på den nye SPV-portal har fået navnet Orange Backup, hvilket dækker over, at brugerne kan gemme deres adressebog eller andre data på telefonens SIM-kort eller i dens hukommelse, så de ikke går tabt, hvis man mister telefonen.

Boks:
Orange SPV
Triband GSM.
2,2 tommer FTF display med 176 x 220 billedpunkter med 64.000 farver
GPRS og MMS.
Udvidelsesplads til SD eller MMC rammoduler.
Tre timers batterilevetid ved tale og 100 timers standbytid.
Texas Instruments 120 MHz ARM processor
32 megabyte rom og 16 megabyte ram
Infrarød port - 115 kilobit/s
USB synkronisering
Hovedtelefonstik.
Vejledende pris: 3.699 inklusive abonnement og tilbehør.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere