Dovne danske IT-firmaer

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


The European Investment Forum er i november vært i København for 100 nye europæiske IT-virksomheder på jagt efter venture-kapital.

Det har været meget svært at finde kvalificerede, danske iværksættere til det 8. europæiske matchmaking-arrangement i København for unge IT-entreprenører. De er sprængfyldt med højteknologiske ideer, men de er for dovne til at skrive en ordentlig forretningsplan. Det diskvalificerer mange, hævder arrangørerne.
Det er den 4. - 5. november, at The European Investment Forum i København er centrum for årets største møde mellem nye, europæiske IT-virksomheder og finansfolk med venturekapital. Der kommer 100 IT-firmaer, heraf vil 65 præsentere sig på mødet til 80 ventureinvestorer for at få ny vækstkapital med hjem.
- Jeg har aldrig før været med til at fravælge så mange danske IT-iværksættere. Vi har 14 kvalificerede virksomheder med, men det var overraskende, at så mange faldt igennem, siger direktør Dorte Wiene, Connect Denmark.
Direktør Christian Hunt, Europe Unlimited med kontor i Bruxelles, siger, at fra resten af Europa, er det hver anden nystartet IT-virksomhed, der kvalificerer sig.
Kvalificerede iværksættere skal have mindst tre år på bagen og være inde som ansøger til 2. eller 3. runde finansiering. De skal minimum søge en halv million euro med en treårig forretningsplan i detaljer og en femårig plan med visioner, inklusive international vækst.

Boks:
Danske IT-iværksættere
3D facto
Alta
Array technologies
Capres
Cryptico
Deltapix
Easybrick
Hymite
Interse
Micro Managed Photons
Speakanet
Tpack
Web500
Zensys

Billedtekst:
- Danske IT-iværksættere søger om for få penge, og deres forretningsplaner er for kortsigtede. Venturefolkene har strammet kravene til finansiering. Det lytter iværksætterne ikke til, og høfligt sagt er mange af dem for naive, siger direktør Dorte Wiene, Connect Denmark, der sammen med Christian Hunt, Europe Unlimited arrangerer det europæiske
matchmaking møde. Foto: Torben Klint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere