Service på stedet, tak

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.


Allestedsnærværende brug af computere handler om at få en vifte af teknologier til at arbejde sammen om at levere service, der er tilpasset det sted, brugeren befinder sig, mener Intel.

Intel er et af de selskaber, der følger forskerkonferencen Ubicomp nøje. Dels er selskabet involveret i fem af de rapporter, der skal forelægges på konferencen, dels deltager flere ledende medarbejdere fra koncernens udviklingslaboratorier rundt om i verden.
- På trods af det kølige investeringsklima i IT-branchen øger vi vores udviklingsudgifter. Det er i dag, vi skal forske i de teknologier, vi skal leve af om fem år. For os er det naturligvis tiltrækkende, hvis vi når frem til, at brugerne omgiver sig med tusind intelligente enheder, og vi mener at have silicium-byggestenene og platformene, der kan danne grundlaget for allestedsnærværende brug af computere, siger Frank Spindler, der er direktør for Intels teknikprogrammer.

Intelligens i alt
Intel annoncerede dette forår, at chip med indbygget radiofunktion og sensorer er vigtige fokusområder i selskabets udviklingsaktiviteter - begge disse teknologier er nøgle-elementer i visionerne om allestedsnærværende brug af computere.
- Vi er på vej mod at få intelligens i alt, og vi ønsker i højere grad at tage udgangspunkt i den fysiske verden, frem for at arbejde ud fra den virtuelle verden i pc'en, siger laboratoriedirektør Gaetano Borriello fra udviklingsfaciliteterne i Seattle.

Den nærmeste teknologi
Som eksempel på dette nævner Gaetano Borriello et forsøg, der kører i ældreforsorgen i Seattle, hvor teknologien hjælper med at overvåge, at alzheimer-patienter får rørt sig nok og får nok at spise og drikke. Dette involverer en række lokationsteknologer, der kan bestemme, hvor patienterne befinder sig. Her, som generelt i allestedsnærværende brug af computere, venter Intel, at nøglen bliver at være i stand til at tilbyde tjenester, som er relevante det givne sted eller område.
- Der kommer aldrig til at eksistere en teknologi, der kan klare alle opgaver. I stedet vil vi benytte skiftende teknologi afhængigt af båndbredde, pris og ydeevne. Opgaven bliver at udvikle software, der kan forbinde de forskellige teknologer i de forskellige områder, og få dem til at arbejde sammen, siger Frank Spindler.

Billedtekst:
- Intel regner med at skulle levere silicium-byggestenene og platformene, når der med allestedsnærværende brug af computere kommer intelligens i alt, siger selskabets direktør for teknikprogrammerne, Frank Spindler.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere