Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 25. oktober 2002.
IT-branchen yder gratis konsulentbistand til det offentlige, når IT-projekter gennemføres som projektkonkurrencer, lyder kritikken fra branchen. Samtidig er Den Digitale Taskforce på vej med et debatindlæg, der vil gøre projektkonkurrencer mindre attraktive i fremtiden.
Det handler om dialog.
Når skiftende danske regeringer de seneste par år har sat nye IT-projekter i søen, har projektkonkurrencer været en yndet måde at gøre det på. Modsat mere traditionelle EU-udbudsformer har det nemlig været opfattelsen, at projektkonkurrencer giver udbyderen bedre mulighed for at gå i dialog med tilbudsgiverne.
Den holdning gør Den Digitale Taskforce dog op med i et kommende debatindlæg.
- Projektkonkurrencer har været opfattet som den eneste vej til dialog. De foreløbige analyser, vi har lavet, viser, at man kan opnå temmelig meget dialog inden for de almindelige udbudsformer, siger kontorchef Morten Hass.
Når projektkonkurrencer har vundet frem, skyldes det også, at de giver tilbudsgiverne stor frihed til at løse opgaven, men den frihed har en høj pris, og det får IT-branchen til at vende sig mod den måde, projektkonkurrencer bliver brugt på.
- Jeg synes, det er en utrolig dyr form for udbud, og det er kun de store leverandører, der har råd til at gå igennem så mange runder, som projektkonkurrencer lever op til. Branchen leverer gratis konsulentbistand, fordi udbyderne ikke har gjort sig deres krav klar fra starten af, siger Ingelise Bogason, administrerende direktør for CSC Danmark.
Stor indsats, lille gevinst
Problemet er, at de deltagende virksomheder lægger en masse konsulent- og udviklingsarbejde i projektkonkurrencen uden at være sikre på at få nogen betaling for det. Kilder i branchen oplyser over for Computerworld, at det kan koste flere millioner kroner at deltage i en projektkonkurrence, hvor gevinsten i bedste fald kan være en præmie på få hundredtusinde kroner.
Også i IT-Brancheforeningen er man kritisk over for den måde, projektkonkurrencer bliver brugt på i dag. Det fik i april foreningen til at udsende et holdningspapir, hvori det klart tilkendegives, at projektkonkurrencer som udbudsform kun undtagelsesvis skal anvendes.
I holdningspapiret er der en lang række kritikpunkter, blandt andre:
¥ Den offentlige sektor anvender projektkonkurrencer alt for ofte, også ved simple IT-projekter.
¥ Projektkonkurrencer anvendes også ved projekter med en begrænset kontraktsum.
¥ Præmierne i projektkonkurrencer er for små.
IT-Brancheforeningens udvalg for digital forvaltning, hvor Kim Østrup er formand, har været med til at udforme papiret.
- Vi er som udgangspunkt positive over for projektkonkurrencer, men de skal kun bruges i de få tilfælde, hvor der er tale om et markant anderledes projekt, som kræver nytænkning og er vanskeligt at specificere. Der skal højst være tale om en håndfuld projekter om året, og det enkelte projekt skal have en værdi af 100 millioner kroner, mener Kim Østrup, der er underdirektør i IBM.
Han mener, at IT-branchen skal lære af den måde, entrepenørbranchen udfører projekter på.
- I entrepenørbranchen vælger man tidligt et konsortium, og så er første fase at specificere projektet, hvilket foregår efter regning. I vores branche er det endnu mere vigtigt, at man får udarbejdet en specifikation som det første, efter leverandøren er valgt. Det er en sikkerhedskontrol mod, at man senere får fiaskoer, frustrationer og fordyrelse, siger Kim Østrup.
Alternativet eksisterer
I Den Digitale Taskforce, som er et tværgående samarbejde mellem staten, amterne og kommunerne, har man forståelse for IT-branchens holdning til projektkonkurrencer som udbudsform.
- Projektkonkurrencer er et kæmpeapparat at rulle ud for både udbyder og leverandører, og de har nok været brugt lidt mere, end det har været hensigtsmæssigt, siger projektleder Morten Hass.
Den Digitale Taskforce har haft fat i både branchen og kammeradvokaten og er kommet frem til, at de mere traditionelle udbudsformer faktisk også giver mulighed for de elementer af dialog, som gør projektkonkurrencer så populære.
- Vores fornemmelse er, at grunden til, at projektkonkurrencer har været meget brugte, er, at der har været uklarhed om, hvad man må med de udbudsregler, vi har, siger Morten Hass.
Debatindlægget vil sandsynligvis blive præsenteret på en konference til november, og Morten Hass mener, at det vil få stor effekt.
- Med den nye viden, vi har fået, mener vi, at behovet for projektkonkurrencer vil falde. Projektkonkurrencer dur kun til kæmpeprojekter, og eksistensen af nye muligheder inden for eksisterende udbudsformer vil nok gøre projektkonkurrencer mindre attraktive i fremtiden, siger han.
Billedtekst:
Projektkonkurrencer har for ofte været i brug, fordi branchen ikke er klar over, at andre udbudsformer også giver mulighed for dialog i udbudsfasen, mener Morten Hass, projektleder i Den Digitale Taskforce.
Arkivfoto: Torben Klint
