SimCorp i ny europæisk alliance

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. november 2002.


God uge for softwarehuset SimCorp med en stor ordre og afgørende salgstiltag

Samarbejdsaftale

Det børsnoterede sofwarehus SimCorp har indgået en alliance med det verdensomspændende konsulenthus BearingPoints tyske selskab. En aftale der formelt omfatter uddannelse af BearingsPoints ledelseskonsulenter og fælles markedsføring af SimCorps applikation til investment management, TMS 2000, men reelt er et skift i SimCorps afsætningsstrategi fra direkte salg til en kanalstrategi.

BearingPoint hed indtil starten af oktober KPMG Consulting, men har siden februar 2001 været frigjort fra revisionsgiganten KPMG. Og det Frankfurt-baserede BearingPoint GmbH er ifølge den administrerende direktør Cornel Bender et omdrejningspunkt for omstillingen af den europæiske del af KPMG Consulting til Bearing Point.

For Cornel Bender er alliancen med SimCorp et værktøj, som BearingPoint GmbH vil bruge i resten af Europa. For markedsdirektør Torben Munch, SimCorp, er alliancen et vigtigt signal til aktiemarkedet.

Signal til markedet
- Samarbejdsaftaler er blevet efterspurgt af analytikerne. Aftalen med BearingPoint kan drive udviklingen og skabe nye kundekontakter, siger Torben Munch.

SimCorp har i dag omkring halvdelen af sin forretning på det tysktalende marked, som aftalen med BearingPoint umiddelbart omfatter. TMS 2000 konkurrerer med omkring 90 meget forskellige produkter.

- For os er det afgørende, at SimCorp kan levere et vægtilvæg-produkt til investment management. For lige nu er der et stort potentielt marked som følge af både ny lovgivning og investorkrav, der alle trækker i retning af bedre styring og større gennemsigtighed i styringen af investeringer, siger Cornel Bender.

Tre oplagte markeder
Han peger på tre oplagte markeder, hvor BearingPoint kan sælge Simcorps TMS 2000. Det er forsikringsselskaber, investeringsforeninger- og fonde samt institutionelle investorer som pensionsselskaber og lignende.

- Vi satser også på at kunne bruge TMS 2000 som ramme for egenudviklede ydelser. For eksempel vil vi gerne kunne give en virksomhed, der har outsourcet pensionsfonden mulighed for online at overvåge og kommunikere med den virksomhed, der forvalter fonden, siger Cornel Bender.

Han ser SimCorps produkt som en vigtig brik i et marked, hvor især bankerne traditionelt har sat deres investment management sammen af et antal applikationer, der ganske vist er de allerbedste til netop deres funktion, men til gengæld ikke altid fungerer så godt sammen. Kundens valg af løsning er en vægtning af den risiko som investeringerne repræsenterer over for de samlede omkostninger ved applikationerne til at styre investeringerne.

Aftalen kommer i sammme uge, som SimCorp kunne afslutte en stor ordre på TMS 2000 til Sveriges Riksbank. Og dermed har SimCorp brudt det dødvande, som virksomheden har været inde i siden storaktionæren 2M Invest gik i betalingsstandsning.

Billedtekst:
- Aftalen med BearingPoint kan drive udviklingen og skabe nye kundekontakter, siger markedsdirektør Torben Munch, SimCorp.
Fotos: Jesper Ludvigsen

Billedtekst:
- Vi satser på at kunne bruge TMS 2000 som ramme for egenudviklede ydelser, siger administrerende direktør Cornel Bender, BearingPoint.

Boks:
SimCorp A/S
SimCorp A/S udvikler og leverer software til den finansielle sektor. Adm. dir.: Peter L. Ravn.

2000 2001
Omsætning, mio. kr. 405,0 464,2
Resultat før skat, mio. kr. 0,7
Resultat af primærdrift, mio. kr. -19,7
Antal ansatte 455




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere