Funktioner fra tung storage til de mindre virksomheder

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. november 2002.


Efterhånden som mindre og mellemstore virksomheders behov for altid at have deres data til rådighed stiger, rykker producenten af fiber channel-switche McData ned mod dette marked.

Tema: SAN/NAS

Mellemstore og mindre firmaers databehov stiger, også når det gælder lagring. Det får McData, der kommer fra den tunge ende af storage-verdenen til at bevæge sig nedad på markedet og tilbyde switche, der kan placeres tættere på brugeren, med 24, 16 og helt ned til 8 porte. Dette betyder, at oppetiderne fra de tunge produkter bliver tilgængelige for andre end de store brugere.

- De mindre og mellemstore virksomheder har ofte de samme behov, som de store koncerner, for at have deres data tilgængelige hele tiden. Ofte er det behovet for at tage backup uden at lægge LAN'et ned, der får disse selskaber til at vælge vores højkapacitetsløsnnger, siger Jim Miller fra McData.

Oprindelig koncentrerede McData sig om en særlig disciplin inden for Fibre Channel, nemlig de meget store switche med dublering af alle funktioner, som kaldes director-switche. Fiber Channel er den foretrukne teknologi til SAN (Storage Area Networks), og McData står for omkring 90 procent af director switchmarkedet. De seneste år er selskabet rykket nedad i fødekæden til switchene nærmere på brugerne. Dermed kommer selskabet i skarp konkurrence med Brocade, der hidtil har haft en lignende markedsandel på denne type Fibre Channel-switche.

Under andre navne
Skulle du ikke kende ret meget til McData og undre dig over, at de alligevel kan dominere den tunge ende af storageswitchene, skyldes det nok, at selskabet sælger gennem partnere, og at deres produkter derfor optræder herhjemme med for eksempel IBM-, HP-, Hitachi- eller EMC-logo på.

McDatas seneste bud på det relativt lavere switch-marked har fået navnet Sphereon 4500. Den leveres med 24 porte, men brugeren kan for en reduceret pris starte med 8 porte, for senere at få åbnet 16 eller 24 ved at købe en software nøgle, og opgraderingen kan vel at mærke ske uden at systemet afbrydes. Hver port i Sphereon 4500 leverer 2 Gbit/s.

Mainframes opgraderer
De rigtigt store firmaers databehov stiger imidlertid også. Det får McData til at lancere en såkaldt Intrepid 6140 director-switch, der har 140 porte, hvor selskabets tidligere udbød en director-switch med 64 porte.

- Det er blandt andet mainframe-verdenens overgang til den såkaldte FICON-teknologi, der skaber behovet for de kraftigere switche. Desuden er det nye udstyr protokol-uafhængigt. Dermed kan de større koncerner få samlet deres SAN-øer, der ofte er opstået på grundlag af tidligere selvstændige enheder, der har benyttet forskellige teknologier, siger Jim Miller.

FICON står for Fiber CONnection channel atachment og en en teknologi udviklet af IBM. Ved at benytte en ny arkitektur opnår den omkring seks gange så høj kapacitet som den tidligere benyttede teknologi ESCON (Enterprice System CONnection). Hvor FICON overfører data med op til 100 Mbit/s, har ESCON et maksimum omkring 17 Mbit/s. Dermed kan disk storage forbindes med mainframes.

Billedtekst:
McData koncentrerede sig oprindeligt om meget store switche med dublering af alle funktioner.
- Men mindre og mellemstore virksomheder har ofte de samme behov for højkapacitetsløsninger som de store selskaber, siger Jim Miller fra Mcdata.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere