Pc for allergikere og husmødre

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 22. november 2002.


Den danske pc-producent Amitech af slået to fine fluer med et smæk: Den støvsvage computer er en realitet.

PROBLEMKNUSER

Først var det strålingen fra computerskærmen.

Det blev så fikset med beskyttelsesfolier og lavstrålingsskærme. Så kom museskaderne, og her klappede fælden med ergonomiske mus og tastaturer.

En udsat og hidtil overset gruppe på landets arbejdspladser har været allergikerne, ikke mindst støvallergikerne. Nu har Danmark jo altid været langt fremme på både på sundheds- og it-området.

Så i virkeligheden er det ikke så overraskende, at det netop er en dansk pc-producent, der løser støvproblemet, både for de nysende, vådøjede allergikere og for de hændervridende husmødre, hvis værste nullermandsmareridt kommer til live, når kabinettet pilles af en hvilken som helst pc, der har stået fremme i mere en end måned.

Markedet for den støvsvage pc må være enormt.

Nu mangler vi bare at slippe af med støjen.

Billedtkst:
Jeg synes, Amitech fortjener ros for sin innovative produktudvikling. Jeg ser frem til rene fingre og manchetter, skriver Jens Kjærby, it-chef i VækstFonden. Han fandt den lovende beskrivelse af Amitech-pc'en på www.itsvar.dk.