DBC har ERP-styr på hele forretningen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. december 2002.


Boks:
ERP genfødes med e-handel
n Tema
ERP-systemerne lever og har det, omstændighederne taget i betragtning, rigtig godt.
Opgaverne for systemerne er siden ERP-boomet op til årtusindskiftet blevet både anderledes og samtidig mere omfattende. ERP er i stigende grad blevet den hårdtarbejdende centrale motor i systemer til elektronisk handel mellem virksomheder.
ERP-blikket er også blevet rettet indad i virksomhederne. Virksomhederne fokuserer på at begrænse omkostningerne. Derfor bruges systemerne nu i højere grad end tidligere til intern rationalisering og optimering af processer i virksomhederne. Det gælder styring af indkøb, lagre og salgsordrer.
Læs også portrættet af Rene Sejberg, ny global ERP-chef i PA Consult på side 35

Et fuldt integreret virksomhedssystem sætter blandt andet Dansk Biblioteks Center i stand til at drive en større business to business-internetbutik for landets biblioteker.

n Tema: ERP-systemer

Skal man have det fulde udbytte af et virksomhedssystem, skal man bygge på standarder. Det betyder, at man hellere skal tilpasse organisationen til standarderne i virksomhedssystemet, frem for at tillempe et system til virksomheden og dermed skabe noget proprietært.

Det mener Dansk Biblioteks Center (DBC), der begyndte at indføre IFS's virksomhedssystem pr. 1. februar 1998, og som i dag benytter systemet til stort set alle andre funktioner end lønsystemet. Det gælder administrations- og finanssystemer, og systemer til støtte af salg- og marketing. Og det gælder DBC's distributionssystem, der forsyner de danske biblioteker.

Brugen af virksomhedssystemet til distribution har det sidste år omfattet B2B-salg over internet gennem Webbutikken, hvor DBC sælger lydbøger, cd-rom'er, videofilm og musikvideoer til landets biblioteker. I dag foregår omkring 60 procent af salget svarende til cirka 120.000 enkelte ordrelinier af disse varer over nettet. Der kommer omkring 100 nye varer til hver uge, og langt det meste af salget ligger på nyheder.

Vækst skaber netbutik
Webbutikken blev først og fremmest etableret, for at DBC kunne følge med efterspørgslen.
- Vi har oplevet en vækst gennem flere år, og har måttet rationalisere, for ikke at sprænge vores organisatoriske rammer, siger økonomichef Christian L. Petersen fra DBC.

For en endnu beskeden del af varernes vedkommende er systemet integreret, så der automatisk går en bestilling videre til leverandøren, når bibliotekerne bestiller hos DBC. For ganske nyligt er bibliotekscentret begyndt at kommunikere via EDI (Electronic Data Intercharge) med de store leverandører.

I næste fase skal Webbutikken udvides til at sælge bøger til bibliotekerne.

Outsourcet
DBC's virksomhedssytem har siden december sidste år været outsourcet til IFS's center i Sverige, idet der etableres VPN-forbindelser over 34 Mbit/s til enn Citrix-server.

- Vi har ikke særlig kompetence i at drive virksomhedssystemer, så disse funktioner har det være naturligt at lægge ud. Derimod er vi specialister i at drive bibliotekssystemer. Det medfører, at samtidig med, at vi outsourcer virksomhedssystemet, hoster vi systemer for biblioteker, siger Christian L. Petersen fra DBC.

- ERP-systemet adskiller sig væsentligt fra bibliotekssystemerne. Tabelstruktur og funktioner er komplicerede i virksomhedssystemet og frem for alt er det et eksternt udviklet system, siger Christian L. Petersen.

Bibliotekssystemerne er udviklet internt. Mest kendt af de bibliotekstjenester, DBC driver, er nok webstedet bibliotek.dk over alle materialer, der er tilgængelige på danske biblioteker.

Mere kommunikation
I næste fase skal virksomhedssystemet bringes til at omfatte Indbindingscentralen IBC, som DBC købte i august i år.
Herudover står der øverst på ønskesedlen at udnytte virksomhedssystemets muligheder for at overtage dele af kommunikationen med kunderne.

- Det er ofte de samme ting, kunderne ringer og spørger om: Hvad er status på vores konto? Hvilke rabatter findes der lige nu? Kan vi få en oversigt over vores køb? Mange af denne type informationer kan bedre overføres elektronisk, og vi arbejder på at afskaffe så meget papir som muligt, siger Christian L. Petersen.

Desuden er der planer om at gøre blandt andet aftaler om servicekvalitet elektronisk tilgængelige for kunderne.
Derudover vil DBC generelt bestræbe sig på, at få mere ud af sit virksomhedssystem.

- Vi har købt et system, som vi gætter på, vi kun benytter en del af. Helst vil vi have en medarbejder uddannet som IFS-konsulent, så vi kan få ekspertisen ført inden for vores egne døre, siger økonomichefen.

Billedtekst:
Dansk Biblioteks Centers distributionssystem, der forsyner de danske biblioteker, bygger på IFS' ERP-system.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere


Customer Experience - Lad viden, overblik og data drive den gode kundeoplevelse

Er du klar til at lade dig inspirere af andres erfaringer med, hvordan du automatiserer indsatsen for at øge tilfredshed og loyalitet?

11. juni 2025 | Læs mere