AF langt fremme med selvbetjening

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. december 2002.


Amanda er rygraden i nyt fælles, landsdækkende it-system til jobformidling for A-kasser, kommuner og stat. Jobsøgende og virksomheder betjener sig selv.

DIGITALISERING

Den 1. oktober gik Arbejdsmarkedsstyrelsen planmæssigt i luften med den nye cv-bank på internet, hvor enhver kan lægge sit cv ind og søge efter ledige job. CV-banken er den ene halvdel af AF-systemets store digitale satsning, Jobnet.
Det er planen, at CV-banken - ligesom i Sverige - skal være stedet for jobformidling, en moderbank for de kommercielle jobbanker, man vil etablere samarbejder med.

- Allerede midt i november er der 7.800 aktive cv'er i CV-banken, fortæller projektchef for Arbejdsmarkedsstyrelsens digitaliseringsprojekt Mikala Kreiser.

Volumen i den nye cv-bank får et ordentligt nøk opad efter den 1. januar, hvor loven siger, at alle ledige skal lægge deres cv ind i CV-banken i løbet af den første måneds ledighed.

Melde sig ledig på nettet
Det bliver også i begyndelsen af det nye år muligt at melde sig ledig og lave grundregistrering på nettet. De 2.300 ansatte på landets arbejdsformidlinger bruger i øjeblikket flere hundrede årsværk på ledighedsmelding og grundregistrering af ledige.

En undersøgelse fra i år viser, at 70-80 procent af de ledige kan og gerne vil betjene sig selv i AF-systemet via nettet.

Den anden halvdel af den digitale satsning, Jobnet, er Jobbanken. Den er i øjeblikket ved at blive udviklet som et fælles udviklingsprojekt med det svenske AF og vil være i luften den 1. marts. Herefter bliver der også selvbetjening for virksomheder og fuld integration med CV-banken.

- Selvbetjening kan blive en massiv aflastning for os. Vi skal lade selvbetjening gå så vidt som overhovedet muligt, så der bliver frigjort ressourcer til at hjælpe de svageste, siger direktøren i Arbejdsmarkedsstyrelsen Lars Goldschmidt, som glæder sig over, at man med arbejdsmarkedsreformen og digitaliseringen får nogle værktøjer, der egner sig til jobformidling i højkonjunktur.

Billedtekst:
- Digitaliseringen af AF-systemet er nærmest noget, der ligner en succes - et it-projekt, der lykkes til tiden og inden for budgettet, siger projektchef for digitaliseringen Mikala Kreiser.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


RISE with SAP – muligheder, faldgruber og vejen frem

Bliv klædt på til strategiske valg om fremtidens forretningsplatform. Hør cases og bliv inspireret af IBM, JYSK og BCG Platinion, som deler erfaringer og indsigter i SAP-migrering, cloudstrategi og teknologivalg med fokus på reel forretningsværdi.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere