Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. december 2002.
Udenrigsministeriets it-afdeling har fundet en digital afløser for den kostbare og langsommelige distribution af EU-arbejdsdokumenter fra Bruxelles til hovedstæderne. Løsningen er baseret på en Public Key Infrastructure og fremhæves af EU-arbejdsgruppe.
Gigantiske mængder af papir har i årtier cyklet rundt mellem den centrale EU-repræsentation i Bruxelles og medlemslandene.
- Der har været tale om en dyr, uhensigtsmæssig og stærkt sinkende måde at få de kolossale mængder EU-arbejdsdokumenter ud til medlemslandenes hovedstæder, konstaterer Udenrigsministeriets it-souchef Jan Erik Kjær.
Ministerrådet har i nogle år været klar over, at brug af papir i et forholdsvist moderne it-samfund var en uholdbar måde at distribuere dokumenter på. Derfor blev det besluttet, at pr. første oktober i år skulle så meget som muligt distribueres elektronisk.
- Fra den første oktober leverede Rådet alle dokumenter til en server i København. Derfra var det vores ansvar at fordele til de mange aktører i beslutningsprocessen i den danske centraladministration, forklarer Jan Erik Kjær.
Udfordringen bestod i at undgå den molboagtige udprintning, kopiering og manuelle fordeling. Alene i Udenrigsministeriet stod der indtil den første oktober tre medarbejdere, der ikke lavede andet end at fotokopiere og fordele dokumenter i medarbejdernes dueslag og sende videre til andre modtagere. Andre lande har stadig mange ansatte beskæftiget med dette lidet udfordrende arbejde.
Af flere grunde er det ikke muligt bare at sende dokumenterne videre som almindelige mails.
- Dels har vi nogle diskretionsforpligtelser med hensyn til indholdet, dels skal vi sikre, at modtagerne er de rette, når distributionen sker i papirformat, siger Jan Erik Kjær.
Netværk findes ikke
Første opgave var at beslutte sig for en infrastruktur. Der findes i kongeriget Danmark ingen sammenhængende elektronisk infrastruktur, der binder politikere, embedsmænd, styrelser og institutioner sammen. Et faktum, der ifølge Jan Erik Kjær kan være svært at forstå, men sådan er det altså:
- Vi valgte at bruge internettet som infrastruktur i vores løsning. Derudover valgte vi at lade løsningen være en pull- (træk, red.) og ikke en push-løsning (skub, red.). Det vil sige, at det er brugernes ansvar at hente de dokumenter, de har brug for.
Næste udfordring var at beslutte sig for en teknologi, der kunne opfylde samtlige krav. Efter en sondering af markedet valgte Kjær og hans kolleger at arbejde videre med en løsning baseret på klasse II certifikater implementeret i en lukket brugergruppe. Den hårde del af løsningen består af krypteringsbokse, det vil sige en traditionel sikring bestående af kasse-til-kasse kommunikation.
- Ingen slinger i valsen med sådan en løsning og bakket op af en digital signatur en meget sikker løsning, lyder det fra en tilfreds Jan Erik Kjær.
TDC er ansvarlig for certifikaterne og fungerer dermed som en slags nøglecenter.
- I realiteten kører vi vores eget digital signatur-projekt, men når den offentlige danske digitale signatur kommer på plads, kan vores projekt umiddelbart migreres, lover Jan Erik Kjær.
Økonomien
Rådet betaler, indtil dokumenterne ligger på serveren i København, derefter skal den danske regering have tegnebogen frem.
- Vi vurderer forsigtigt, at hele det her projekt har kostet os i underkanten af en million kroner, siger Jan Erik Kjær, der lige så forsigtigt vurderer, at de hidtidige omkostninger har ligget i størrelsesordenen fire årsværker, og det alene i Udenrigsministeriet.
Nu er samtlige ministerier koblet på systemet med i alt omkring 100 brugere, men det tal ventes at stige til op mod 300 brugere. Vedligeholdelsen af systemet vil til den tid koste omkring 100.000 kroner om året.
- Selve den kryptologiske implementering har det danske selskab Cryptomathic stået for, og den løsning er sikkerhedsfolkene i Bruxelles begejstrede for, siger Jan Erik Kjær.
Alternativet ville være amerikanske produkter og dermed risiko for udenforståendes aflytning af EU-informationerne.
Best Practice
Sidste nyt er, at Rådssekretariatet i Bruxelles har bedt Danmark stille op i Bruxelles i begyndelsen af 2003 for at forklare i detaljer, hvordan man har løst opgaven i København. Ingen andre medlemslande er blevet bedt om at præsentere deres løsning.
- Rådssekretariatet har tidligere uformelt kaldt den danske løsning best practice. Vi glæder os nu over den mere formelle anerkendelse, der ligger i at bede os præsentere løsningen for de øvrige medlemslande fortæller Svend Olling, it-chef i Udenrigsministeriet.
Mødet finder sted i EU-arbejdsgruppen "cotel", der beskæftiger sig med elektronisk kommunikation.
Billedtekst:
Kopieringen og fordelingen af EU-dokumenter var fuldtidsarbejde for tre mand i Udenrigsministeriet frem til 1. oktober, hvor en ny it-løsning blev sat i værk. I andre EU-lande er der ansat betydelig flere medarbejde til samme job.
Boks:
Klasse I eller Klasse II
Valget af klasse I eller klasse II certifikater afhænger af, hvor sikker du skal være på modtagerens identitet. Med en klasse I certificering skal indehaveren selv afhente sit certifikat, og legitimere sig. Det vil sige, at modtageren identificerer sig personligt/individuelt over for systemet.
Klasse II, som Udenrigsministeriet benytter, kræver kun, at indehaveren identificeres gennem sit virksomheds-tilhørsforhold. Certifikatet kan sendes til vedkommendes firma; det skal ikke afhentes personligt .
I Udenrigsministeriets løsning er TDC det nøglecenter, der efter anmodning udleverer certifikaterne, der i realiteten er en slags digital signatur.