Umuligt at løfte SLS over i et standardsystem

24. januar 2003 kl. 00.00

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.

Kompleksiteten og mængden af overenskomstforhold gør det i praksis umuligt at løfte Statens Lønsystem, SLS, over i et standard lønsystem.

utænkeligt
Hvorfor droppede Økonomistyrelsen ikke den dyre og kostbare egenudvikling af SLS, Statens Lønsystem og lagde hele molevitten over i et standardsystem tilbage i 1999, da SLS befandt sig en kritisk fase. Så kritisk, at udviklingsarbejdet ligefrem blev stoppet og hele projektet gennemgået med tættekam af leverandøren og et privat konsulentfirma.

- Lønområdet er ultra komplekst og alene mængden af overenskomstforhold gør det til en i praksis umulig opgave at løfte SLS over i et standardsystem, siger Søren Erik Nielsen, chefkonsulent hos PLS.

Det regelsprog, der skal programmeres ind i SLS er så omfattende, at der angiveligt sidder op til ti programmører beskæftiget fuldtids med denne opgave.

PLS rådgiver Økonomistyrelsen om drift og vedligehold af statens løn- og økonomisystemer herunder SLS, en opgave, der netop er blevet sendt i udbud.

Helt utænkeligt
Det ville, ifølge flere kilder Computerworld har talt med, være fuldstændig utænkeligt at forestille sig, at bruge standardsystemer som SAP, Navision eller lignende til løsning af statens løn- og personaleforhold. Knap så utænkeligt ville det være at bære enkelte overenskomstforhold ind i for eksempel KMD's Opus-system, men mængden og kompleksiteten gør opgaven uoverskuelig.

- Det ville slet ikke have været en farbar vej i 1999 at løfte SLS over i enten Silkeborg Datacentral eller KMD's system, der dengang hed KLP. Systemerne kunne have håndteret enkelte overenskomster, men langt fra alle, lyder det fra Søren Erik Nielsen.

Implementering af overenskomster er det springende punkt. Silkeborg Datacentral og KMD håndterer overenskomster i deres systemer på hver deres område, men derfra og til at implementere statens overenskomster, er der endog meget langt.

Note:
Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2001, afsnit 736:

"Økonomistyrelsen har oplyst, at årsagerne til ikke at vælge et standardlønsystem - hvilket som nævnt var en af de opstillede valgmuligheder - var, at nogle af de undersøgte produkter ikke levede op til kravene til funktionalitet i forbindelse med lønberegning og -anvisning, mens andre produkter, som kunne opfylde disse krav, var på samme teknologiske niveau som SCL. De ville derfor ikke opfylde kravene om modernisering af SCL med hensyn til online ajourføring, grafisk brugergrænseflade og fleksibel uddataproduktion."

Note:
Statens Lønsystem: tolv år og 426 millioner
Statens nye lønsystem (SLS) har været undervejs i tolv år. Da projektet begyndte i 1991 var der tale om en modernisering af det gamle lønsystem SCL, der skulle være færdig i 1998.

Men projektet blev forsinket og løb ind i en krise i 1999, hvor det blev indstillet i tre måneder, mens Økonomistyrelsen forsøgte af finde ud af, om de skulle investere i et standardlønsystem eller fortsætte SLS-projektet. Projektet havde på dette tidspunkt kostet statskassen over 90 millioner kroner i udviklingsarbejde, der for en stor dels vedkommende ikke kunne bruges til noget. Projektets afslutning blev udsat til juni 2001.

Økonomistyrelsen, CSC Danmark A/S og PA Consulting Group valgte efter tre måneder at fortsætte egenudviklingen af SLS med nye kravspecifikationer. Frem til januar 2001 arbejdede de tre tæt sammen om at udarbejde en endelig "masterplan". På dette tidspunkt var udgifterne til projektet steget til over 190 millioner kroner. Projektafslutningen blev udskudt til november 2001.

Medio 2001 foretog PA Consulting Group et nyt review af projektet, og projektafslutning udskudt til november 2002. I fjerde kvartal 2002 sættes de første pilotprojekter i gang. Projektet har nu løbet i 12 år, kostet 426,1 millioner kroner og er klar til implementering inden sommer.

Boks:
SLS vs. Opus

Ca. 1,8 mio.

Ca. 265.000

Ca. 400 institutioner

Omfatter komplekse overenskomster og
aftaler, herunder
ca. 260 personalekategorier

Ca. 2.000 lønkoder

3,5 millioner ændringer pr. år.

Ca. 1,4 mio. pr. år

Case-værktøjet HPS

IBM DB2

Baseret på Crystal
Report

Windows-baseret