Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.
Annelone Jensen, chef for udvikling og implementering af det forkætrede Statens Løn System, SLS, har et varemærke. Hun er en mester i det lange seje træk.
Portræt
Samme år som landets første mainframe - en IBM 360 - blev installeret hos det store statslige servicebureau Datacentalen, fik Annelone Jensen sig et job i virksomheden. Det var i 1967 og forud var gået et par år med at spekulere.
Som så mange andre unge var Annelone Jensen ikke helt klar over, hvad hun egentlig ville her i livet.
Så hun blev efter en matematisk studentereksamen fra Metropolitanskolen ekspeditrice i en skotøjsforretning, mens hun tænkte over mulighederne.
- En fin forretning var det. Vi solgte sko til både dronningen og mange skuespillere.
- Nærmest ved et tilfælde fik jeg så job hos Datacentralen. Jeg tænkte, at der kunne jeg godt lige snuppe et år. Det blev til næsten 20 år, erindrer Annelone Jensen.
Hos Datacentralen (DC) startede Annelone med at gennemføre den toårige programmøruddannelse, og hun blev lige fra starten involveret i SCL (Statens Centrale Lønsystem), der var forløberen for SLS (Statens Lønsystem).
- SCL var faktisk det første rigtige jeg lavede. Et kæmpe program der var færdigt i 1969, fortæller Annelone Jensen.
Rejste på første klasse
Udover SCL blev Annelone involveret i udvikling og programmering af en række af de store centrale edb-systemer.
Det var også mens hun arbejdede på Datacentralen, at hun stiftede bekendtskab med Grønland.
Hun udviklede selv et skattesystem for det grønlandske hjemmestyre, og hun gennemførte en undersøgelse af hele det grønlandske edb-behov.
- Jeg sad og programmerede i Danmark og rejste så til Grønland med resultatet af mine anstrengelser lagret på en kæmpe Winchesterdisk. Ind imellem var jeg nødt til at rejse på første klasse, fordi jeg skulle have den store disk med i kabinen. Den kunne ikke tåle at ligge i bagagerummet, husker Annelone Jensen.
I pauserne imellem de store programmeringsopgaver fik Annelone Jensen også tid til skolegang.
Hun blev merkonom i regnskabsvæsen i 1975 og fik en HD i organisation i 1982.
De lange seje træk
De lange seje træk er Annelone Jensens varemærke.
- Hendes helt store styrke er evnen til opfølgning. De projekter, hun er involveret i, bliver fulgt meget tæt. Hvis der er lovet noget, så skal der også leveres, fortæller en fra branchen, der har kendt SLS-chefen i mange år.
Annelone Jensens dag er spækket med opfølgningsmøder, og hun holder både egne medarbejdere og SLS-leverandøren CSC i ørerne.
Hvis der er lovet noget, så skal det som sagt også leveres.
Det har betydet, at siden hun kom til som kontorchef i Økonomistyrelsens løncenter med ansvar for udvikling og implementering af SLS, så er samtlige tidsplaner blevet overholdt.
- Uden hende tvivler jeg på, at SLS var blevet klar til at gå i luften nu, lyder det fra en kollega.
På grund af den megen polemik omkring SLS foretrækker både kolleger og andre i branchen at holde udtalelserne anonyme.
Efter knap 20 år hos Datacentralen kom karrieren i halvandet år til at dreje sig om edb-rådgivning som konsulent hos Schøbel og Marholt, der i dag hedder Deloitte & Touche.
I 1988 blev Annelone sælger i DDE (Dansk Data Elektronik) og ret hurtigt derefter leder af virksomhedens biblioteksdivision. At der i dag står en Supermax-computer i alle de grønlandske kommuner er hendes ansvar.
På spørgsmålet om, hvad der stikker frem i erindringen som væsentligt på it-fronten i de mange år, Annelone Jensen har været i branchen, siger hun:
- Det var en stor forandring, da minidatamaten dukkede op i slutningen af halvfjerdserne og begyndelsen af firserne. Kunderne fik pludselig egne maskiner i stedet for at være afhængige af et servicebureau. Vi skulle også til at programmere på en anden måde, hvor computerne stod ude hos kunderne, husker Annelone Jensen.
Derudover mener hun, at bølgen af kontorautomation, der er skyllet ind over arbejdspladserne de sidste mange år, har betydet utrolig meget.
I 1995 blev Annelone Jensen foreslået at søge jobbet som chef for VUE-centret, hvor VUE er et studieadministrativt system til landets højere læreanstalter.
Et stort system, der var plaget af forsinkelser og fordyrelser.
- Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, så tror jeg ikke, at jeg havde turdet taget jobbet, men det gik jo, og det lykkedes også at få rullet VUE ud.
I 1999 blev VUE-centret lukket, og Annelone Jensen blev hyret af Uni-C til at hjælpe med oprydning i og udvikling af systemer til erhvervsskolerne.
- Så dukkede et spændende job op hos DDE, der nu hed eHuset. Jeg blev fullfillment manager med reference til direktør Torben Krog.
I juli 2001 gik eHuset konkurs med et brag, men Annelone jensen fik ikke lov til at gå arbejdsløs længe.
Hun blev hentet til Økonomistyrelsen, hvor hun blev chef for udvikling og implementering af SLS. Igen et gigantisk system med store problemer.
- Hos Datacentralen var jeg i fem år beskæftiget med SCL, der er forgængeren til SLS, så en del viden om problematikken har jeg jo, konstaterer Annelone.
Ud på brædderne
I fritiden er det ikke nuller og ettaller, men kun ettaller i form af ski, det handler om.
Annelone, der er medlem af Holte Skiklub og kasserer i Dansk Skiforbunds bestyrelse, løber netop i disse dage langrend i Norge.
Til marts er det af sted igen - denne gang sydpå til en gang alpint skiløb i de italienske alper.
Annelone Jensens engagement i foreningen Dansk IT er det nødvendigt at have med i et portræt af den energiske it-ildsjæl. Her sidder hun som et meget aktivt medlem af fagrådet for it og organisation.
Og så er der også noget med en eksklusiv forening med navnet Teknofo.
Medlemmerne er angiveligt hardcore it-folk heriblandt mange koryfæer fra Datacentralen, der gør deres til at holde edb-historien i live.
Endelig siger rygterne, at Annelone Jensen har det mål at blive ved med at gennemføre Eremitageløbet til hun er i hvert fald 75.
Det skal nok lykkes, for det er det hun kan. Holde kursen i de lange seje træk.
Billedtekst:
Annelone Jensen er mester i at følge op på tingene. Siden hun begyndte som kontorchef i Økonomistyrelsens løncenter med ansvar for udvikling og implementering af Statens Lønsystem, SLS, er samtlige tidsplaner blevet overholdt, og systemet er nu efter 12 år klar til udrulning.
Foto: Torben Klint