It-messen, der holder stand

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.


For femtende gang er der Teknik & Data-messe i Odense. Trods messe-krise har Teknik & Data bevaret antallet af udstillere nogenlunde intakt.

teknik & data
En it-messe på trods. Sådan kan man efterhånden betegne klassikeren blandt danske messer for teknisk it.

Teknik & Data har gennem årene trodset både bidende frostgrader og en kuldslået it-branche. For femtende gang vil omkring et par hundrede udstillere være på plads i Odense Congress Center, når dørene 4. februar slås op for messen.
- Vi vil være med, fordi det er en brancheudstilling, hvor de, der kommer, er relevante inden for vores område og har afsat tilstrækkelig tid til at besøge messen, siger administrerende direktør Helge Risør fra printer- og dokumentløsnings-virksomheden OcÈ-Danmark. Virksomheden har deltaget i Teknik & Data de seneste 13 år.

Hos arrangøren Danske Fagmesser er direktør Ingelise Alsø ikke i tvivl: Grunden til at Teknik & Data lever og har det rimeligt godt, er, at fokus er bevaret.

- Teknik & Data er målrettet mod industrien og produktion. Vi har aldrig ønsket at gå på kompromis og lave en bred it-messe. Det ville ødelægge hele konceptet i Teknik & Data. Budskabet skal være rent, siger hun og tilføjer, at en af grundene til messens succes er, at det er nødvendigt for målgruppen at holde sig opdateret inden for området.

Mister fokus, mener udstiller
En af udstillerne på Teknik & Data er test- måle- og automationsfirmaet National Instruments. Måske er det sidste gang i en lang ubrudt årrække, at firmaet stiller op på messen.

Begrundelsen fra administrerende direktør Gert Nilsson går netop på, at messen er ved at miste sit oprindelige fokus og for eksempel har tabt pusten, når det gælder elektronikbranchen:
- Vi har været glade for at være med, og på mange måder er Teknik & Data et godt arrangement med en virkeligt god geografisk placering og et fremragende konferenceprogram. Men vi synes, at messen er ved at udvikle sig til lidt af et opsamlingsheat for tidligere tiders store it-messer som Kontor & Data.
Gert Nilsson roser i øvrigt markedsføringen af Teknik & Data, som han betegner som enestående.

Boks:
Teknisk it fylder stadig mere på it-dagsordenen. Det viser tilslutningen til årets Teknik & Data-messe. Vi sætter fokus på messen i denne anden sektion
af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere