Samarbejde om 3D-byggemodeller

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.


Aalborg Universitet og COWI deltager i et internationalt samarbejde, der netop har besluttet at videreføre Divercity-projektet, som skal gøre det muligt for arkitekter, ingeniører og entreprenører at samarbejde i realtid om virtuel byggeprojektering.

It i byggeriet
Sidste weekend besluttede en gruppe europæiske virksomheder og forskninginstitutioner, som omfatter COWI og Institut for Bygningsteknik ved Aalborg Universitet, at fortsætte det såkaldte Divercity-projekt om online-samabejde på grundlag af 3D-modeller i byggeprojekter. Beslutningen er taget på opfordring fra EU-kommissionen, og hensigten er, at videreføre det tre-årige projekt, der blev afsluttet sidste år i oktober. Videreførelsen vil blive forsøgt støttet af det nye sjette rammeprogram.

I den afsluttede del af Divercity-projektet blev der arbejdet på at gøre det muligt for bygherre, arkitekter, ingeniører og entreprenører at arbejde sammen i realtid gennem 3D-modeller af bygninger. Divercity omfatter en virtual reality-del, en kommunikationsdel og en standardiseringsdel. Standardiseringsdelen fokuserer på udnyttelse af den internationale IFC-standard.

I det hele taget adskiller Divercity sig fra andre lignende projekter ved at tage udgangspunkt i rumlighed, frem for at arbejde ud fra fysiske rum. Således er der blevet arbejdet på at udvikle værktøj, der kan benyttes til at vurdere lys-, temperatur- og lydforhold i opholdsmiljøer.

- Vi er gået efter at udvikle værktøj, der er i stand til at arbejde med data fra forskellige applikationer, hvor vi i første omgang har valgt at fokusere på lys, lyd og varme. Når man ændrer overfladen på en væg og gør den mat, skal man kunne vurdere konsekvenserne for såvel lysforholdene som varmeudstålingen og de akustiske forhold. Målet er, at ingeniører inden for el, varme og akustik samtidig skal kunne bidrage til projekteringen af en bygning - også selv om de fysisk befinder sig i forskellige lande, siger projektleder Jens Ove Skjærbæk fra COWI.

Brug for båndbredde
Resultatet af det afsluttede projekt er endnu ikke klar til brug, selv om det har fungeret over forventningerne i tre testprojekter. Det skyldes blandt andet, at hvis værktøjet skal benyttes via eksterne netværk, kræver det mere båndbredde end selv en ADSL-forbindelse på to Mbit/s kan give. På den anden side er flere producenter af Cad-værktøj til byggeriet stærkt interesserede i at udnytte erfaringerne med at arbejde med rumlighed fra projektet og med praktisk anvendelse af IFC-standarden.

- Hverken byggebranchen eller infrastrukturen har i dag forbindelser, der kan honorere de krav som samarbejde i realtid om 3D-programmer. Derfor forventer vi, at der kommer til at gå tre-fire år, før Divercity bliver et egentligt produkt, siger Jens Ove Skjærbæk.

I den afsluttede del af Divercity deltog forskningsinstittioner og virksomheder fra foruden Danmark også England, Finland, Frankrig og Italien.

I den kommende fase af Divercity vil der blive lagt væk på kommunikationsaspekterne og på etableringen af asynkront realtidssamarbejde. Men projektet lægger også op til at ændre de eksisterende organisationsformer i byggeriet.
- Nye organisations- og samarbejdsformer i byggebranchen er en forudsætning for, at vi kan udnytte disse nye værktøjer. Kun herigennem kan vi optimere byggeprocessen og udnytte den viden, der opsamles i de enkelte projekter. Eksempler på sådanne samarbejdsformer kan ses i partneringsmodellerne, siger Jens Ove Skjærbæk.

Billedtekst:
3D-model af HP's kommende domicil i Allerød, som efter planen skal stå færdigt hen mod slutningen af året. Bygningen, der skal rumme 550 medarbejdere, er tegnet af arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere