Ny strategi for digitalt byggeri

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. januar 2003.


Erhvervs- og Byggestyrelsen er ved at lægge sidste hånd på en plan for den offentlige indsats for at fremme brug af it i byggeriet, som vil omfatte retningslinier for fordeling af 25 millioner kroner i støtte.

It i byggeriet
I disse dage er Erhvervs- og Byggestyrelsen ved at fastlægge centrale dele af det offentliges strategi for udbredelse af it i byggebranchen i de næste par år. De sidste par uger har der været afholdt en række såkaldte fokusgruppe-møder med en række parter inden for byggeriet, der er engagerede i digitalisering af byggeriet. Samtidig er Tage Dræby, Dræby Rådgivning ved at færdiggøre en rapport, der blandt andet skal inddrage de internationale erfaringer - først og fremmest fra Sverige og Finland - med at fremme it i byggeriet.

På grundlag af disse input vil Erhvervs- og Byggestyrelsen færdiggøre en strategisk plan for det offentliges rolle i at fremme det digitale byggeri.

Denne plan vil endvidere indeholde retningslinier for, hvordan 25 millioner kroner, der tidligere ved finanslovsforhandlingerne er blevet afsat til det digitale byggeri over tre år, skal fordeles. Disse penge udbetales dog kun, hvis byggebranchen selv stiller en lignende sum til rådighed. Tidligere erfaringer med denne finansieringsmodel tyder dog på, at de ansøgende virksomheder kan vælge at stille arbejdstimer til rådighed i stedet for rede penge, men der vil formodentlig også kunne suppleres op med fondsmidler.

- Den nuværende regering ønsker ikke at lave erhvervsfremme i form af egentlige tilskud. I stedet vil man nok søge at ramme områder, der er identificeret som det, der er blevet kaldt branchens incitationsvakuummer: Områder hvor der har været få initiativer med hensyn til brug af it til fremme af effektivitet og produktivitet i byggeriet, siger fuldmægtig Nicolai Hellmann fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Hver øre vendes
Retningslinierne for fordeling af disse midler skulle have været færdige, men styrelsen har ønsket at sætte ind på at koordinere denne indsats med andre initiativer på området. Erfaringer fra Finland viste, at et beløb svarende til 300 millioner kroner lynhurtigt blev brugt i et projekt, der skulle udvikle ny software til byggeriet. Med kun 25 millioner kroner til rådighed herhjemme, vil man være sikker på at få så god udnyttelse som muligt. Det medfører, at der nok ikke vil blive givet støtte til firmaer, der udvikler software, som i kraft af støtten kunne udvikle sig til en de facto standard på området.

Blandt andet på grund af de begrænsede midler, har den hidtidige strategi, som er blevet støttet af branchens organisationer, gået ud på at gå efter det, der er blevet kaldt "de lavthængende frugter": Man søger at holde sig på et realistisk ambitionsniveau ved at starte med tre overkommelige trin: Først digitalisering af udbud og licitation, dernæst digitalisering af byggelogistik herunder etablering af portallignende projekt-web på byggepladserne. Og endelig 3D-modellering.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere