Printerkrig i ny fase

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. januar 2003.


Den tid, hvor en ny blækpatron er dyrere end en splinterny blækprinter, synes på vej til at rinde ud.

Blæk-krig
Singapore: Kampen om printermarkedet er på vej ind i en ny fase, efter at en engelsk forbrugerorganisation officielt klager over, at en blækpatron kan være dyrere end en helt ny maskine.

Køb to printere og smid den ene ud. Det er billigere end at skulle købe en ny blækpatron. Denne strategi for salg af forbrugerprintere, som onde tunger har døbt Gillette-strategien, fordi Gillette sælger ekstremt billige barbermaskiner og samtidig relativt dyre barberblade, har været en rød klud i hovedet på det engelske svar på Forbrugerrådet, Office for Fair Trade.

Organisationen har netop påpeget, at det ikke kan være rigtigt, at en ny blækpatron til en blækprinter kan koste mere end en ny printer med medfølgende blækpatron. Både EU og verdens suverænt største producent af printere, Hewlett-Packard, støtter basalt set klagen:
- Kampen om markedsandele inden for de helt billige blækprintere har været knaldhård. Vi har ikke rigtig deltaget i den kamp. Jo længere man kommer op prismæssigt, og når det drejer sig om større udskriftsmængder, ser situationen på markedet helt anderledes ud. Vi mener grundlæggende, at kravet fra den engelske forbrugerorganisation vil hjælpe hele markedet til at blive mere normalt, siger Kim Holm, det er HP's europæiske chef for forbrugsstoffer til printere.

HP har som svar på den stigende utilfredshed blandt køberne af printere blandt andet introduceret et forbrugerpanel, hvor en række kunder verden over frivilligt har koblet sig op på et system, hvor HP kan se, hvordan de anvender deres printer i det daglige. Panelet skal blandt andet give HP et bedre indblik i, hvordan firmaet i fremtiden skal agere på printermarkedet.

Pistolen for panden
Printerleverandørerne har fået sat pistolen for panden. Problemet er, at den høje pris på nye patroner til blækprintere har skabt et gråt marked, hvor en række firmaer tilbyder genfyldning af tomme blækpatroner til en langt lavere pris end originale blækpatroner.

Det har ramt printerleverandørerne hårdt, fordi størstedelen af deres indtjening netop ligger på blækpatroner og udviklingen af blækpatron-teknologi er meget dyr og teknologisk set krævende a la udviklingen af nye chip.

Enkelte leverandører har sågar forsøgt sig med såkaldte "killer chip", hvor blækptronen har indbygget en processor, der så at sige dræber patronen, når den er tom.

Ifølge Kim Holm, har HP kasseret den strategi, men satser i stedet på produktudvikling hvor printhovederne i blækpatronen bliver så teknologisk avancerede, at genopfyldning i praksis bliver umulig, og det er nødvendigt at anvende den specialudviklede blæk, der findes i HP's blækpatroner.

Papir er overset
Et mere overset marked inden for blækprint, men ikke mindre interessant, er de specialmedier, der udskrives på. Det gælder for eksempel specialpapir til udskrivning af fotos. Kim Holm siger:
- Udskriftsmedier er et massivt undervurderet område. De to vigtigste faktorer på det marked er papirets evne til at absorbere blækket og ikke mindst, hvor modstandsdygtigt det er over for tidens tand. Her mener vi, at HP har sat nye standarder, som er meget betydningsfulde. Vi mener, at det er videnskabeligt underbygget, at vores medier inden for fotoprint har en levetid på mere end 70 år, siger Kim Holm.

Billedtekst:
Printhoveder er teknologisk set komplekse og vil i fremtiden blive så avancerede, at de bliver umulige at genopfylde, vurderer Kim Holm, HP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere