Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.
Den softwarebaserede digitale signatur er kun en overgangsordning, der skal sætte skub i brugen af digitale signaturer blandt borgerne. I løbet af tre til fem år er den afløst af en hardwarebaseret løsning.
Borgerkort
Knap er blækket blevet tørt på den kontrakt, som Henning Dyremose fra TDC og videnskabsminister Helge Sander skrev under i sidste uge, før den softwarebaserede digitale signaturs afløser diskuteres.
En arbejdsgruppe under Erhvervs- og Økonomiministeriet, der skal undersøge forretningsmulighederne i nye betalingsmidler, offentliggjorde først på ugen en rapport med deres bud på, hvad fremtidens chipteknologi kan bruges til i samfundet. Af arbejdsgruppens analyse fremgår det, at vejen frem mod et digitaliseret samfund går via en form for elektronisk borgerkort, der ved hjælp af chipteknologi blandt andet skal rumme borgerens digitale signatur.
- Vi skal i gang med at udvikle en chipkort-baseret løsning nu. Ingen er i tvivl om, at det er fremtiden. Det er vigtigt, at samfundet tager initiativet og sætter rammerne, så borgere og virksomheder får lige adgang til at udnytte de digitale muligheder. Vi skal undgå, at bankerne eller andre aktører får monopol på dette område, siger Henrik Hyltoft, erhvervspolitisk konsulent for Dansk Handel & Service.
BOKS
Chipkort
Det elektroniske borgerkort kan sammenlignes med et dankort, hvor magnetstriben er erstattet med en chip, som vi kender det fra blandt andet mobiltelefonen. Chippen kan rumme forskellige applikationer, så brugeren kan anvende det samme kort på biblioteket, i pengeautomaten, på hospitalet eller som digital signatur. Chipkortet kendes blandt andet fra Finland, hvor cirka 14.000 finner siden 1999 har investeret i elektroniske id-kort. Det rummer et billede af ejermanden og en chip med personlige oplysninger, der er en digital signatur over for det offentlige og på internettet.
