Alle undervurderer Microsofts platform

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 14. februar 2003.


Konsulenthuset CIP i Vejle er blandt de nye BI-selskaber, der udvikler løsninger på grundlag af Microsofts platform, som de finder undervurderet - også af Microsoft.

Tema: Business intelligence
- Microsoft ved ikke, hvad de har. De har en undervurderet platform til Business Intelligence (BI). Sagen er, at Microsoft har mange produkter, og deres markedsføring er ikke gearet til de forholdsvis komplicerede BI-produkter, siger administrerende direktør Jesper Vork fra CIP (Corporate Information Partners).
CIP, der har hovedkvarter på havnen i Vejle, er et af de konsulenthuse, der udvikler Microsoft-baserede BI-løsninger. Konsulenthuset blev startet i 1999 af tidligere medarbejdere på SAS Institute. Dengang arbejdede de med finansielle løsninger. De valgte at arbejde med Microsofts BI-platform i 2001.
- Microsoft er gået ind i BI, dels fordi det er et vækstområde, dels fordi disse teknologier støtter udbredelsen af deres serverplatforme. Desuden støtter det dem, at de allerede har Excel. Brugerne er ofte vant til at lave en række af disse funktioner i Excel, og de får en lignende brugerflade i BI-værktøjet, siger driftdirektør Peter A. Bull fra CIP.
Det er væsentligt for de BI-løsninger, CIP laver på grundlag af Microsoftplatformen, at de kan benyttes med standard desktop værktøjer og med brugerflader, der så meget som muligt ligner dem, brugerne kender.
- I den nuværende økonomiske situation får vi ikke firmaerne til at skrotte deres eksisterende systemer, og det er ikke realistisk at lære et større antal medarbejdere at bruge helt nye it-værktøjer. I øjeblikket går bestræbelserne på at få BI-informationerne længere ud i organisationerne, og det kræver enkle og tilgængelige værktøjer, siger Peter A. Bull.

Skal regne i valuta
Ifølge CIP skal en BI-platform i dag opfylde en række krav:
Den skal omfatte en regnemaskine, der er lige så god eller bedre end Excel.
Den skal bygge på OLAP-teknologi (OnLine Analytical Processing), som populært sagt gør det muligt at benytte et stykke data i forskellige sammenhænge.
Og den skal bygge på en relationsdatabase.
Disse tre elementer henter CIP fra Microsofts BI-platform - selv om ikke alle er klar over, at OLAP-funktionerne er indlejret i SQL-serveren. Herudover kræver BI-systemerne det, som CIP kalder finansiel intelligens: Systemet skal kunne kreditere, debitere, omregne mellem forskellige valutaer og beregne forskelle i forhold til budget. Det er på dette område, konsulentfirmaet tilpasser softwaregigantens platform. Herudover tilfører selskabet faciliteter inden for sikkerhed og det, der i fagsproget kaldes proceskontrol: Systemer der skal sikre så høj datasikkerhed som muligt.
- De hidtidige BI-systemer har fokuseret på ledelsesrapportering. De har haft svært ved at integrere finansielle systemer som valutaomregning. Europæerne er traditionelt bedre til at lave systemer, der tager højde for flere valutaer. For amerikanerne eksisterer der sjældent andet end dollar, siger Peter A. Bull.
Blandt CIP's kunder er større selskaber som Scanlines, Danske Bank og Dangard Telecom.

Billedtekst:
- Mange selskaber har allerede foretaget de fleste af investeringerne ved at anskaffe SQL-servere, der er forberedt for en række BI-funktioner, så hvorfor ikke benytte dem, siger driftdirektør Peter A. Bull fra CIP.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere