Bentley og ESRI forlover sig

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. marts 2003.


Verdens suverænt største firma inden for geografiske informationssystemer, ESRI allierer sig med cad-firmaet Bentley.

Teknologisk bryllup
Cad-firmaet Bentley Systems og GIS-giganten ESRI vil binde deres systemer sammen. For Bentleys vedkommende handler det om systemer til byggesektoren baseret på cad-platformen MicroStation V8, mens ESRI bidrager med sine løsninger inden for geografiske informationssystemer.

Argumentationen fra de to firmaer for alliancen lyder på, at begge firmaer arbejder med rumlige data og samtidig har mange fælles kunder.

Teknologisk set vil MicroStation V8-brugere kunne læse ESRI's ArcGIS databaser og ArcGIS-klienter vil kunne læse både Bentleys DGN- og Autodesks DWG-format, som Bentley har integreret i MicroStation V8.

Desuden vil ArcGIS-databaser blive understøttet af Bentleys system til indholdsstyring og udgivelse. De to virksomheder vil også udvikle en såkaldt "Enterprise Connector" til ESRI's databasehåndterings-værktøj ArcSDE. Den skal synkronisere byggecad-information med ArcGIS-databaser og opsamle relevant GIS-information fra disse databaser.

Brug for hinandens data
Brugere af GIS og byggecad arbejder traditionelt forskelligt. Byggecad-brugere som arkitekter og rådgivende ingeniører arbejder typisk på geometriske modeller i både 2D og 3D, mens GIS-brugere typisk arbejder med informationsstyring, store geografiske områder og kraftfulde analyseværktøjer.

Alligevel har de to grupper hele tiden brug for hinandens informationer. GIS-brugere har brug for nøjagtige data om bygningsværker, mens brugerne af byggecad har brug for præcise geografiske data i forbindelse med opførelsen af byggerier og anlægsarbejder.

Marketingdirektør Jackie Sandgaard, Bentley Systems, oplyser, at udviklingen af Bentleys eget GIS-værktøj Microstation Geographics vil fortsætte, når det gælder værktøjerne til dataopsamling og bearbejdning, mens værktøjerne til analyse og planlægning ikke videreudvikles. KA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2025: Her er truslerne – og sådan beskytter du dine kritiske data

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

19. august 2025 | Læs mere


Cyber Security Summit 2025 i Jylland

Deltag og få værktøjer til at beskytte din virksomhed mod de nyeste cybertrusler med den rette viden og teknologi.

21. august 2025 | Læs mere


AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere