Mobiltelefon til havnearbejdere

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. marts 2003.


Selverkendelse er en fin ting, mener en læser, der har problemer med sin Nokia-telefon.

UD AF POSEN
Efter de lykkelige dotcom-tider, hvor alt kunne lade sig gøre på internet og ingen forretningside var for vidtløftig til, at villige velgørere skød milliarder i projekterne, er tiderne nu endegyldigt skiftet.
De gamle forretningsmæssige dyder har gjort deres indtog.

Slut med salgsgas
Samtidig lancerer en af verdens store producenter af mobiltelefoner tilsyneladende en back to basics-tankegang i brugervejledningen til deres produkter.

Slut med alt salgsgas og "tillykke med din nye mobiltelefon".
Nu er sproget bramfrit og direkte, muligvis for at få det yngre publikum i tale.
Eller havnearbejderne.

Billedtekst:
- I forbindelse med et utal af tekniske problemer med Nokia Card Phone søgte jeg information i hjælp. Her studsede jeg over, om det er noget skidt jeg har købt, eftersom Nokia selv refererer til kortet som noget "lort" (undskyld sproget, men det står der), skriver Jens Kloch Bengtson, it-chef i Ikon.