Streaming video fra fødegangen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 4. april 2003.


Frederiksberg Hospital har etableret et nye backbone-netværk, der blandt andet gør det muligt at overføre video af nyfødte,som eksperterne på Hvidovre Hospital kan overvåge.

Nyt net
Frederiksberg Hospital har netop etableret et nyt backbone, der giver Gigabit-forbindelser mellem 34 opkoblingspunkter, hvilket dækker hele hospitalets område. Dermed har hospitalet fået kapacitet til at indføre en række nye faciliteter blandt andet inden for fjernmedicin.

Således er hospitalet nu i stand til at streame video fra fødeafdelingen direkte via netværket til Hvidovre Hospital, så eksperterne her kan holde øje med de nyfødtes bevægelser og kulør, når der er komplikationer ved fødslerne.
Frederiksberg Hospital har ikke egen afdeling for pædiatri.

- Tidligere måtte vi køre nyfødte med komplikationer til Hvidovre eller Rigshospitalet. Nu kan vi trække på eksperterne uden at tabe tid ved transport, siger it-chef Poul Madsen fra Frederiksberg Hospital.

Det nye net har også givet muligheder, som ingen havde tænkt over i planlægningsfasen.
- Blot ved at sætte en bærbar pc op, kan vi nu give mødrene et glimt af deres nyfødte barn, når de vågner op efter kejsersnit. Karamaer og netværk var allerede på plads, fortæller Poul Madsen.

Tidligere bestod backbonet halvt af 100 Mbit-forbindelser og halvt af 10 Mbit-forbindelser.

- Med det nye backbone har vi helt afskaffet de flaskehalse, vi tidligere oplevede. Nu har vi et redundant net, vi tør overlade kritiske funktioner, siger systemkonsulent Erling Midtgaard fra Frederiksberg Hospital.

Begrænser fejlmedicinering
Der er tilstrækkelig kapacitet på det nye net til, at it-afdelingen regner med at skulle benytte IP-telefoni de steder, hvor det ikke er muligt at koble flere almindelige telefoner på krydsfelterne. Hospitalet har allerede et større DECT-telefon-anlæg. Herudover skal der etableres trådløse lokalnet på alle senge- afdelinger, hvor der uddeles medicin. Det sker efter et pilotprojekt, der netop blev afviklet på Frederiksberg Hospital, hvor lægerne via trådløst lokalnet registrerede, hvilket medicin patienterne skulle have.

Herefter kontrollerede sygeplejerskerne ved at aflæse stregkoder på patienternes armbånd og på medicinbakkerne, at de rigtige medikamenter blev udleveret til de rette patienter. Dette projekt havde til formål at begrænse fejlmedicinering, og det har ført til, at der skal indføres systemer baseret på trådløse lokalnet i hele H:S (Hovedstadens Sygehusfællesskab).

Hospitalets nye backbone bygger på to Alcatel Omnicore 5052 switche. Leverandøren blev valgt, blandt andet fordi Alcatel i forvejen har leveret telefonudstyr til hospitalet, men også for at sikre interoperabilitet med det udstyr, der i øvrigt er i brug i H:S.

Billedtekst:
Med et nyt backbone, der giver Gigabit-forbindelser, har Frederiksberg Hospital blandt andet fået kapacitet til at streame video af nyfødte til eksperterne på Hvidovre Hospital, fortæller systemkonsulent Erling Midtgaard tv., og it-chef Poul Madsen fra Frederiksberg Hospital, th.
Foto: Hans Juhl




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere