Registeret partnerskab

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Sælgere af hvidevarer giver ikke kunderne uvildig rådgivning, men prakker dem de produkter på, hvor sælgerens egen gevinst er størst.
Sådan står det til i en branche, der for nærværende er stillet kritisk fokus på i tv.
Heldigvis er der stor forskel på sælgere af vaskemaskiner og de konsulenter som professionelle it-købere møder.
Eller er der?
Den velanskrevne rådgiver, som mange husker under navnet Fischer & Lorentz - i dag Devoteam, følte sig nødsaget til at trække sig fra en stor offentlig udbudsforretning, fordi selskabets kunder påpegede, at deltagelse ville skade Devoteams troværdighed som uafhængig konsulent.
Omvendt føler konkurrenten PLS sig på sikker grund og byder sig til i konsortier sammen med en vifte af leverandører ved det samme udbud.
Det handler kort og godt om troværdighed og etik - om den neutrale rådgivers evne til med vandtætte skotter at holde skæg for sig og snot for sig.
At der med konsulentens anbefalinger til arbejdsgangene ikke følger en server med fra en udvalgt fabrikant efter en underhåndsforretning, rådgiveren har mere ud af end kunden.
Flere kunder frygter it-verdenens svar på Skousenkæden, der hellere vil sælge Siemens end Electrolux, selv om begge varer er på hylderne.
Men hvor rene kan kunderne forvente rådgiverne skal være, når de samtidig forventer at kunne købe alle ydelserne i en pakke?
Hvor ren er ren, og hvor meget skidt er acceptabelt under neglene?
Danmark er et lille land med mange, men trods alt begrænset antal talenter. Derfor er Danmark et stærkt netværksland, hvor alle kender hinanden.
Ægte neutralitet er en utopisk illusion for de fleste, hvis det skal være muligt at skabe forretning og vækst.
Vi kan ikke forvente det ultra rene, og mindre kan også gøre det.
Kunderne har krav på at kende til forbindelser, afhængigheder, og alliancernes reelle indhold.
Registrerede partnerskaber må vi forlange, så kunderne kan kigge konsulenterne i kortene og forstå deres interesser og se deres rådgivning i et nuanceret lys.
Med en ordentlig varedeklaration når vi næppe den neutrale, ubesmittede rådgvining, men undgår nok råddenskaben.

Citat:
Det handler kort og godt om troværdighed og etik - om den neutrale rådgivers evne til med vandtætte skotter at holde skæg for sig og snot for sig.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere