Branchenævn gennemgår etikken

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 2. maj 2003.


Glidninger i konsulentbranchen øger behovet for åbenhed. Kunderne skal kende præmisserne for købet af rådgivning, siger formanden for Dansk Management Råd. Brancheorganisationen er netop i færd med at revidere sit etiske kodeks.

fælles ansvar
- Der sker utroligt mange glidninger i konsulentbranchen i retning mod it-selskaberne. Den giver nogle andre muligheder for kunderne såsom større fleksibilitet. Men det gør det samtidig svært at gennemskue branchen og også for brancheorganisationen at skelne mellem hvad er it og hvad er management?
Frem for alt stiller det endnu større krav til selskaberne om at lægge deres præmisser åbent frem. Man skal være meget bevidst om det her, siger formanden for Dansk Management Råd, Susanne T. Nielsen, der til daglig er underdirektør i PLS Rambøll Management.
Situationen hos nogle forhandlere af hårde hvidevarer, hvor leverandører under hånden lover præmier til sælgere som "pusher" netop deres varer, vil Susanne T. Nielsen meget nødig se hos forhandlere af konsulentbistand.
- Det offentlige har haft særlige behov for grundlæggende, uvildig rådgivning blandt andet som følge af de store offentlige udbud. Men brugerne efterspørger også pakkeløsninger, der involverer leverandører, og derfor har konsulenterne brug for at gå ind i forskellige samarbejdsrelationer - enten "case-by-case" eller af mere permanent karakter. Indgår man som uafhængig rådgiver diverse konstellationer, skal man tænke sig godt om. Det er vigtigt, vi ikke ender dÈr med køleskabene.
Brancheformanden er også medlem af det etiske nævn for branchen. Hun oplyser, at man netop har iværksat en gennemgang af det etiske regelsæt for branchen. Det justeres løbende - rundt om kernen: at konsulenten loyalt skal arbejde for at varetage kundens interesser.

Den enkeltes troværdighed
Hos formandens egen arbejdsgiver, PLS Rambøll Management, er uvildighed og uafhængig en dyd, men selskabet deltager alligevel for eksempel i konsortier med specifikke leverandører i en projektkonkurrence. Det har man diskuteret indgående, og valgt til, fordi kunderne efterspørger mere samlede løsninger og finder det kompliceret, hvis assistancen hakkes op i små bidder.
PLS Rambøll og flere andre selskaber, Computerworld har talt med, benytter branchens etiske regler frem for at have deres egne.
- Man kan måske sige, der er behov for et mere detaljeret regelsæt. Foreløbig er vi ved at gennemgå hele kodeks. Men igen - meget bunder i den enkelte konsulents troværdighed, og det kan vi ikke kodekse os ud af, siger Susanne T. Nielsen.
Det erhvervsetiske nævn, der har tre eksterne medlemmer og to fra branchen, har behandlet enkelte klagesager. Sanktionsmulighederne er dog begrænset. Først afgøres, om klagen afvises. Herefter søges en mindelig løsning, hvor nævnet kommer med en indstilling, f.eks. om ændrede procedurer. Vil virksomheden ikke acceptere den, og er det en grel sag, kan medlemmet ekskluderes af DMR. I meget grelle tilfælde offentliggøres eksklusionen.
DMR blev etableret for fire år siden. Medlemskredsen dækker godt halvdelen af branchen og tæller eksempelvis IBM Business Consulting Services men ikke PA Consulting, KPMG og Accenture.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI i det offentlige: Potentiale, erfaringer og krav

Hør erfaringerne med at anvende AI til at transformere og effektivisere processer i det offentlige – og med at sikre datakvalitet, governance og overholdelse af retningslinjer.

27. august 2025 | Læs mere


Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Med den eksplosive udvikling indenfor cloud & AI er behovet for at følge med og vidensdeling større end nogensinde før. Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere