Alt samles på IP

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 9. maj 2003.


Som en af de trængte producenter af udstyr til infrastruktur, satser canadiske Nortel på, at både teleselskaber og virksomheder forenkler deres net ved helt at gå over på IP-baserede teknologier.
Erhvervsteknologier

De store traditionelle leverandører af teleinfrastruktur har været hårdt trængt de seneste år. Gældskrisen har fået de store teleselskaber til at skrue ned for investeringerne, og det har medført markant lavere kurser og kraftige nedskæringer hos selskaber som Ericsson, Lucent og canadiske Nortel.
Her i landet har vi fulgt Ericssons nedtur ret tæt, der også har kostet mange arbejdspladser i Danmark. Lucent meldte for nylig ud, at de søger at vende udviklingen ved blandt andet at overtage ansvaret for driften af teleselskabernes net.
Nortels plan er at koncentrere sig om fire områder:
De tre første ligger inden for selskabets traditionelle teleområde. Det drejer sig om optiske teknologier, hvor selskabet netop har lanceret hard- og software-udvidelser til sin OPTera Metro-serie, der gør det muligt at føre Ethernet VPN-forbindelserne helt ind i virksomhederne på fiber med hastigheder på op til 10 Gbit/s. Dernæst er der fokus på mobilområdet, hvor Nortel leverer IP-udstyr til europæiske teleselskaber som Deutsche Telecom og Telefonica, så de kan håndtere mobildatatjenester til GPRS og 3G. For det tredje satser de på konvergensudstyr - herunder switche, der både er i stand til at håndtere mobil og fastnet-trafikken. Det fjerde område er udstyret til erhvervsmarkedet.
- Virksomhederne har været igennem en periode, hvor de har benyttet tele- og netværksudstyr fra mange forskellige leverandører, der hver har benyttet deres separate management system, siger vicedirektør Joe O'Connor fra Nortel.
- I dag ønsker erhvervslivet at forenkle og løse flere opgaver med mindre udstyr. Derfor satser de på en eller to leverandører og for at kunne tilbyde alle de produkter, som virksomhederne ønsker, går Nortel ind i nye teknologier som strøm over Ethernet til understøttelse af IP-telefonerne, siger han.
IP-telefoni er sammen med trådløse lokalnet og sikkerhedsområdet nogle af de områder, hvor Nortel har udvidet produktkataloget mest.
Nortel annoncerede i slutningen af april, at selskabet tjente penge i første kvartal i 2003 for første gang i tre år.

Nortel WLAN Access Point 2200 og WLAN Mobile Adapter 2201

Billedtekst:
Nortels nye switch WLAN Security Switch 2250 til trådløse lokalnet har særlige sikkerhedsfaciliteter, der gør det muligt at dele det trådløse net op i separate dele, så brugerne kan tildeles forskellige rettigheder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere