Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 30. maj 2003.
LICENSER: Licensdelen af en storageinstallation er en kompliceret affære, der håndteres forskelligt af de forskellige leverandører, og som stiger i pris, mens omkostningerne til hardware falder.
Softwarelicenser i en storageinstallation bliver stadig dyrere og udgør i dag omkring 30 procent af diskpriserne. Det vil sige, at hvis en kunde betaler 1.000 kroner om året for en GB storage, så vil udgifterne til softwarelicens være godt 300 kroner
- Softwarelicenser er en post, man skal have stor respekt for og en udfordring for en it-installation, lyder det fra en af de tunge storageleverandører på markedet DMdata.
Ordene kommer fra Ole Hamann, der er teknisk direktør i virksomheden.
- Den typiske afregningsform for licens til storage management-software er, at leverandøren fastsætter prisen i forhold til den kapacitet, som kunden lægger beslag på, forklarer Ole Hamann.
Flere licenser kommer på tale, hvis man bruger flere produkter. Det kan være spejlingsprodukter og egentlige managementprodukter.
- Jeg oplever, at softwarelicenser er en stigende andel af de totale omkostninger i en storageinstallation, fastslår Ole Hamann.
Store muskler
DMdata er stor nok til at kunne opnå fordelagtige aftaler hos de fleste leverandører.
- Vi køber storage ind efter særlige aftaler, hvor prisen omfatter den nødvendige software og dermed også softwarelicenser. Vores aftaler er også som regel af en karakter, så vi kan aftage kapacitet efter en on demand-model, det vil sige, at vi straks kan leve op til kundekrav om øget forbrug af storage, siger DMdata-direktøren.
Betaling for et øget forbrug udløses først, når DMdata tager den ekstra kapacitet i brug. Hamann lægger ikke skjul på, at DMdata med sin størrelse er i stand til at forhandle såvel bedre priser som bedre betingelser på plads end mindre storagekunder.
Endelig slår Ole Hamann fast, at "hardwarepriserne falder, men det gør softwarepriserne ikke".
Stadig små beløb
- Licensomsætningen går op, men procentvis er der stadig tale om små beløb i forhold til de totale budgetter rundt omkring, siger John Taffinder, Executive Vice President for storageproducenten Hitachi Data Systems.
Licensomkostningerne pr. terabyte falder i takt med, at kunderne køber og bruger flere terabytes. Jo flere TB kunden lægger beslag på, jo lavere er prisen pr. TB. Sådan ser logikken ud, og det er den HDS og de andre storageproducenter forsøger at reflektere med deres licenspolitik.
Slipper for bøvlet
Danske Bank er en stor storagekunde, men vicedirektør Peter Schleidt fortæller, at banken slipper for det meste af den bagvedliggende kompleksitet i licenspolitikken, fordi Danske Bank køber sin storage hos DMdata.
- Jeg ser prisen inklusive alt, men kender ikke baggrunden for udregningen, siger Peter Schleidt, der heller ikke er den i huset, der køber storage.
Det er derimod underdirektør Jørgen Lundgaard. Han har ansvar for den tekniske infrastruktur hos Danske Bank:
- Storage er prissat pr. GB uden detaljer. Omme bag skjoldene er licenspolitikken ret kompleks med delelementer af strøm, husleje og hardware- og softwareressourcer. DM står for indkøb hos de forskellige leverandører, så vi overlader bøvlet til dem, konstaterer Jørgen Lundgaard.
Boks:
EMC
Licenser på EMC-software er i dag tier-baseret, hvilket betyder, at de beregnes enten i forhold til kundens eksterne storagekapacitet eller i forhold til størrelsen af de servere, som softwaren er knyttet til.
ÊÊI installationer med mange licenser forventer EMC fremover at kunne tilbyde site-licenser. Det vil forenkle licenshåndteringen, nedbringe antallet af licenser væsentligt og samtidig give kunderne stordriftsfordele.
Boks:
Hitachi Data Systems
Standardsoftware Vejl. licenspris inkl. Licens-vedligeholdelses-
1 års vedligeholdelse pris pr. år for de efter- følgende år.
Resource Manager
(pr.remote console
/administrator) 25.054 kr. 3.901 kr.
Storage Management
Software (avanceret)
ÊHiCommand Device
ÊManager til Thunder
Ê< 5 TB 146.740 kr. 22.845 kr.
ÊHiCommand Device
ÊManager til Thunder
> 5 TB (opgr. til 10 TB) 105.940 kr. 16.494 kr.
Priserne på HiCommand DM beregnes pr. TB for hele sitet uanset hvor mange storagesystemer, man har installeret. Investeringen pr. TB falder drastisk jo flere TB man anvender. Priserne skifter (nedaf) efter følgende mønster: Antal TB: 1-7, 8-15, 16-31, 32-63, 64-127 og > 128
Boks:
IBM
En typisk TCO (Total Cost of Ownership) opdeling
1. Hardware - køb og vedligehold
2. "Softwarefunktioner" i hw - køb og vedligehold
a. spejling
b. flashcopy/snapshot
3. Hardwarerelaterede softwareværktøjer
a. administration af hw
b. device drivere
c. dual path på serverne
4. Hardwareuafhængige sw-værktøjer (Tivoli, Veritas, Legato, CA etc.)
a. backup/restore
b. SAN management
5. Plads, el, køl
6. Personale
IBM sælger 1, 2 og 3 under et. Det betyder også, at disse sw-funktioner er under hw-garanti (typisk tre år) og -vedligehold. Hvis det var separat sw ville det være under sw-garanti (typisk 90 dage) og -vedligehold. Prisen på disse sw-værktøjer er typisk afhængig af antal servere - idet de oftest kører på serverne. For IBM er prisen (som altså er inkl. i HW) uafhængig af antallet af servere.