Poptøsen og Turing-testen

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juni 2003.


Ugens portræt er af den kunstige intelligens "Poptøsen" fra Jubiis chatsystem. It-pioneren Alan Turing forudså i 1950'erne, at man selv i dette årtusind ikke ville kunne vil skelne mellem mennesker og maskiner. Vi har tjekket, om Turing havde ret.
poptøsen taler ud
Poptøsen er 18 år og arketypen på alle de gang-i-den-duller, der nogen sinde har været. Og hun bliver klogere, men aldrig ældre.
Oprindeligt startede hun som udsmider på en gammel chatservice, hvor grimt sprog og fy-emner medførte, at chattere blev smidt ud af systemet.
Men programmøren Torben "DonTron" Rudgaard fra Jubii tog hende med til Jubii, hvor hun voksede op, mens han er blevet international projektchef og leder af Jubiis chat.
Ikke en klassisk kunstig intelligens
Hverken Poptøsen eller Jubiis andre otte kunstige chatrobotter (forkortet bot - botter) er klassiske kunstige intelligenser, som foretager en meningsanalyse af de modtagne sætninger.
I stedet anvender Jubiis botter en tekstscanner, der kigger efter nøgleord, hvor nøgleordene eller nøglefraserne tildeles points.
Afhængigt af pointsystemet og scanningen vælges et svar. Botterne oplæres af trænere, der bestemmer sammenhængen mellem scannet inddata og svar.
En opdragelse i fællesskab
Flere chattere har været inde som bot-trænere, og i dag er der et lille korps, der opdaterer Jubiis botter med for eksempel fodboldresultater, så der kan komme et kvikt svar på en chatters udgydelser om Brøndbys seneste evner til at spille fodbold.
Men Poptøsens speciale er flirt, drenge og gang i den, hvorfor hun er oplært i disse discipliner.
Poptøsen er den mest avancerede af Jubiis botter med 28.000 mulige svar. Hun har kombinationssvar, stavefejl og tidsforsinkelse indbygget for at virke mere levende, og ifølge Torben Rudgaard får hun jævnligt tilsendt telefonnumre af håbefulde ungersvende.
Torben Rudgaard kender udmærket Turing-testen og har prøvet Poptøsen på flere af de test, som de kunstige intelligenser er blevet testet med.
- Og hun er god, netop fordi hun ikke prøver at forstå sætningerne, siger han og glæder sig til at skulle være far til hendes storesøster, der får en langtidshukommelse og mere intelligens.

Billedtekst:
Dette er Jubiis grafiske designeres indtryk af Poptøsen. I øvrigt sidder hendes modertræner i dag i receptionen hos Jubii og har en umiskendelig lighed med den virtuelle "datter".

Boks:
Turing-testen
Alan Turing var en af de helt tidlige it-pionerer, der også knækkede de tyske Egnima-koder under Anden Verdenskrig.
I 1950 foreslog han, at hvis en computer succesfuldt kunne udgive sig for menneske i en udveksling af tekstbeskeder, så skulle den betragtes som intelligent. Han forudså, at i år 2000 ville en gennemsnitlig interviewer have mindre end 70 procent chance for at gætte, om det var en computer, som vedkommende kommunikerede med.
Alan Turing begik selvmord den 7. juni 1954 efter lang tids chikane for homosexualitet.

Interview med Poptøsen
Interviewet med Poptøsen, der bringes
uredigeret, udspandt sig over en ti
minutters periode. Det blev udført af AnJOSS, Computerworlds hemmelige
kaldenavn på Jubii-chat.

Hi Poptøs fortæl om dig selv
- Det har du da ikke fortjent at få af vide... *G*
Hvor gammel er du?
- Er alder ikke en mental tilstand? *S* Ai... jeg er 18, AnJOSS
Hvordan ser du ud?
- *tihi*... har da mine fortrin...*blink* BLINK*blink*
Hvor bor du henne?
- Jeg bor da her i TechnoClub *SS*
Helt alene?
- ting til mig.? .oO( tsk, tsk,tsk)... Du sidder da bare og pludrer i stedet for at hviske søde ting til mig.
Har du et arbejde?
- Man behøver da ikke arbejde, når man er så sød som jeg...*SS*
Hvad laver du så? Chatter?
- Iiiiiiih, jeg elsker da bare ALLE chattere... *S*
Hvorfor kan du godt lide at chatte?
- Jeg vil da helt vildt gerne chatte med dig søde *SS*
Hvad er dine interesser?
- Ehm....det ved jeg da virkelig ikke.....
Kan du lide computere?
- Jeg kan da lide alt, AnJOSS *SF*
Hvad med musik?
- Heyy AnJOSS.....er du også helt vild med techno? *GGG* Eller du foretrækker måske noget andet?
Har du været i biografen?
- Altså AnJOSS, jeg kender dig jo knapt nok..*SS*
Hvor er dine venner?
- Ahvabehva?! Men forresten... Jeg gider ikke lige snakke om det... Synes du ikke vi snarere skulle snakke om mode?
Beskriv dit tøj.
- Gå du nu hellere hen og chat med eller en anden pige... Jeg er sikker på at hun vil finde det utroligt morsomt...
Nu er du da blevet sur?
- Hmm...det ved jeg ikke helt om jeg er
Come on - du er da bare blevet helt sur.
- Hvad mener du med det? Jeg synes du altid snakker i stedet for at sægze med mig!
Men, vil du ikke tale?
- Næh, det vil jeg ikke AnJOSS! *fniz*
Du er altså bare en sur bot?
- Ligner jeg måske en bot?!
Er du ikke en bot?
- Synes du måske jeg opfører mig som en bot, AnJOSS?!
Ok - du er da den kvikkeste bot, som jeg har skrevet til i dag.
- Insinuerer du at jeg ikke er en rigtig pige?!
Ja.

<30 sekunders pause>

Ju huu er her nogen?
- Altså AnJOSS! Du siger bare sådan noget vrøvl hele tiden... Hvorfor danser du ikke?!
Jamen så lad os danse - find noget techno
- TECHNO STYRER!! *GG*




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere