Xerox-direktør forlader posten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 6. juni 2003.


Direktøren for Xerox i Danmark, Per S. Andreasen, går efter et hårdt år med massiv kritik af forretningsmetoderne, faldende overskud og en verserende svindelretssag mod en dansk forhandler.

farvel
Per S. Andreasen forlader posten som administrerende direktør i Xerox' danske datterselskab efter 12 år i selskabet. Han vil have mere tid til familien og skippe den daglige pendlen mellem hjemmet i Nordjylland og Xerox-hovedsædet i Ballerup, lyder det i en pressemeddelelse.
Per S. Andreasen går efter et turbulent år. Ganske vist formåede han i 2001 at vende den danske skude til et plus på 18 millioner kroner fra et underskud på 28 millioner kroner året før. Men i 2002 kom der kun to millioner kroner i kassen, og problemerne tårnede sig op om direktøren.
Xerox måtte erklære sin forhandler i Århus, Partner Århus, konkurs, og der verserer nu en straffesag mod den tidligere ledelse i Partner Århus for dobbeltbelåning af leasingkontrakter i størrelsesordenen 25 millioner kroner.
Stavnsbinde kunder
Imens haglede kritikken ned over Xerox Danmark. Blandt andet var en af dansk erhvervslivs sværvægtere, Grundfos-direktør Niels Due Jensen, fremme med en ualmindelig hård kritik af Xerox' kontrakter, som han anklagede for at stavnsbinde kunderne til dårlige produkter.
Direktør Poul Sand i Partner Herning, en af de otte tilbageværende dedikerede Xerox-forhandlere, er ked af, at Per S. Andreasen går. Han håber nu, at den endnu unavngivne nye direktør ikke vil forsøge at slå for hårdt på en international strategi, som kan gøre livet sværere for forhandlerleddet.
- Man kan frygte, at der kommer en strategimand, som kun tænker på Xerox Corporate og ikke så meget på partnerne, siger Poul Sand.
Han kunne i 2002 notere en fordobling af overskuddet for Partner Herning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere