Indtjeningskvalitet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.


Når aktieanalytikere og -investorer vurderer indtjeningen i virksomheder, er det groft sagt på to niveauer:
Det første er indtjeningen før ekstraordinære omkostninger (stort set svarende til "driftsindtjeningen")
Det andet er efter ekstraordinære omkostninger ("bundlinien"). Der er ikke noget entydigt svar på, hvilken en af de to, man bør kigge på, for de har hver især deres forcer. En virksomheds indtjening før ekstraordinære omkostninger er i sagens natur et udtryk for indtjeningen i den givne virksomheds ordinære aktiviteter. I bund og grund er dette, hvad man på længere sigt er interesseret i som investor, idet ekstraordinære omkostninger jo vil være enkeltstående forhold.Indtjeningen efter ekstraordinære omkostninger er et udtryk for den faktiske indtjening i pågældende virksomhed - alle omkostninger inklusive. Det er intuitivt besnærende at tage det som udtryk for den "sande" indtjening, men man skal passe lidt på at vurdere en virksomhed ud fra enkeltår. Ser man på indtjeningen over en periode på flere år, kan der meget vel være enkelte år, der skiller sig ud fra trenden i kraft af ekstraordinære (og ikke-tilbagevendende) poster. Bør man så vurdere virksomheden ud fra det ene år, som er stærkt belastet af ekstraordinære poster? De relativt negativt stemte investorer vil svare ja til dette spørgsmål, fordi der ikke er nogen garanti for, at de ekstraordinære omkostninger bliver væk fremover. Jeg deler ikke denne holdning, men jeg må dog erkende, at der i årene frem til og med 2002 har været en tendens blandt de børsnoterede virksomheder (især i USA) til at udnytte det faktum, at de fleste investorer og aktieanalytikere kigger på driftsindtjeningen. Virksomhederne har således proppet en række omkostninger ind under de ekstraordinære, som i bakspejlet kan diskuteres, hvorvidt de burde have været mere "ordinære" omkostninger. Derved blev indtjeningskvaliteten forringet betydeligt. I visse tilfælde var der sågar tale om regnskabssvindel, som er baggrunden for mange af de senere års erhvervsskandaler. Uanset disse regnskabs-tricks er der god grund til at tro, at der i de kommende år vil være færre og langt mindre ekstraordinære poster. Samtidig gransker investorer de ekstraordinære poster mere end tidligere - belært af erfaring. Derfor er der i mine øjne al grund til som investor og aktieanalytiker at anvende indtjeningen før ekstraordinære omkostninger i beregningen af nøgletal.