De mange variationer samles til en teknologi

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. juni 2003.


I dag består 802.11-familiten af flere systemer og en række tilføjelser, men i løbet af et par år vil udstyret til trådløse lokalnet kunne kombinere alle standarderne, mener WiFi Alliance.

Standarder forenes
I løbet af de næste par år vil systemerne til trådløse lokalnet blive forenede, mener organisationen af producenter, der er samlet i WiFi Alliance.- Vi mærker en kraftig positiv reaktion på den nye standard 802.11g - først og fremmest fordi den er bagud kompatibel med 802.11b. Vi har allerede udstyr, der kan benytte såvel 802.11b- som 802.11a-standarden, og på lidt længere sigt vil kombineret b/a/g-udstyr blive dominerende, om ikke andet så fordi der kan produceres i større mængder til kombinerede systemer, siger direktør Frank Hanzlik fra WiFi Alliance.
WiFi Alliance blev startet i efteråret 1999, da det blev klart, at der var kommunikationsproblemer mellem 802.11b-udstyr fra forskellige producenter. Målet var at skabe interoperabilitet samt at tilføje udvidede sikkerhedsfunktioner og nye faciliteter som Quality of Service.Siden april 2000 har organisationen godkendt udstyr, der overholder de fastlagte standarder og kan kommunikere med andet udstyr.802.11g er som de øvrige varianter godkendt i standardiseringsorganisationen IEEE (Institute of Electrical and Electronic Engineers). Faktisk skulle den have været færdig for længst, men to grupper af producenter blev uenige om den modulationsform, der skulle benyttes til at overføre data hurtigere end i 802.11b. Valget stod mellem den såkaldte PBCC (Packet Binary Convolutional Codes), der ville have kunnet overføre 22 Mbit/s og OFDM (Orthogonal Frequency Division Multiplexing), der endte med at komme til at ligge til grund for standarden, mens PBCC med et kompromis er blevet en modulation, der kan vælges.

Tilføjelser på vej
IEEE arbejder fortsat på at gøre en række af tilføjelsesstandarderne færdige. Senere i år ventes 802.11h, der skal tilpasse 802.11a-udstyr til de forskelle, der er med hensyn til brug af frekvenserne omkring 5 GHz i de forskellige europæiske lande. Målet er, at når en bruger sætter et opkoblingspunkt op og indtaster, at det skal benyttes i Frankrig, vil udstyret undgå at bruge de dele af spektret, der er afsat til anden brug der.I første halvdel af næste år ventes sikkerhedstilføjelserne i 802.11i at blive godkendt, og hen over næste sommer følger 802.11e, som kan håndtere Quality of Service-prioritering af trafikken og dermed skabe grundlag for trådløs blandt andet IP-telefoni.

Kvalitetsmærkede net
WiFi Alliances seneste initiativ er lanceringen af et "WiFi Zone"-mærke til offentlige lokalnet også kaldet hotspots, der benytter godkendt udstyr.- Der findes stadig udstyr, der ikke fuldt ud følger standarderne, og det giver brugerne lavere ydelser og dårligere oplevelser end nødvendigt, siger Frank Hanzlik.
Foreløbig omfatter ordningen 3.400 lokalnet i 20 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere