Da der blev mørkt og stille

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. september 2003.


Luften gik ud af netværkssamfundet med et gigantisk puff, da den mest omfattende strømafbrydelse i 20 år ramte Østdanmark og Sydsverige. Leverandører af nødstrømsanlæg går fede tider i møde.

STRØMSVIGT
Udtrykket "at gå hjem" fik en helt ny betydning i tirsdags øst for Storebælt. For mange var det det eneste fornuftige alternativ, da computerne på arbejdspladserne og internet gik i sort ved 12.30-tiden, og der ikke var udsigt til, at strømmen ville komme tilbage foreløbig.Men "at gå hjem" var også bogstaveligt talt for mange togsrejsende den eneste måde at komme hjem på.Mange kan nok heller ikke sige sig helt fri for, at deres adfærd blev styret af en instinktiv følelse af, at det var vitalt at få hentet børnene og gennet familien sammen i stearinlysets skær bag hjemmets trygge vægge. Sådan en lidt stenalder-agtig lejrbålsadfærd.Efter strømmen gik, følte man sig sært nøgen uden adgang til den sædvanlige informationsstrøm på nettet, uden at kunne holde sig orienteret på den måde, vi på forbløffende få år har vænnet os til. Netværkssamfundet gik simpelthen i stå. Nyhedstjenesterne var uden strøm og kunne ikke opdatere, og der blev ikke udsendt de sædvanlige pressemeddelelser på mail og via nettet om strømsvigtet fra forsyningsvirksomhederne, tele og trafik.I Lyngby hos Uni-C kørte det danske internet-knudepunkt, DIX'en, kun videre i den halve time, der var kraft på batteribackup'en. Derefter døde det nationale internetknudepunkt. Masser af private kunder og virksomhedskunder uden for det strømsvigtramte område blev derved alligevel ramt.
Ifølge divisionsdirektør Martin Bech hos Uni-C kan internettrafikken normalt finde andre veje uden om DIX'en. Men mange af ISP'erne har deres udstyr stående i samme lokale som DIX'en uden nødstrømsanlæg, som der ikke har været interesse for at dele udgifterne til at anskaffe. Og når alle udbydernes alternative linier til udlandet dør på en gang, så er der ikke meget at gøre.

Hvor er telefonbogen?
Her på redaktionen viste det sig, at der var langt mellem telefonbøgerne, og ingen kunne huske nummeret til telefonavisen - eller vidste om en sådan overhovedet eksisterede mere.Mange forretninger måtte lukke, fordi de ikke kunne modtage kundernes betaling. Kunderne i Dansk Supermarkeds butikker, undtagen Netto, kunne købe ind som sædvanligt, mens COOP Danmarks kunder måtte hjem med uforurettet sag og tjekke, hvad der var i de lunkne køleskabe. Magasin på Kongens Nytorv sendte ligefrem personalet på gaden for at kapre kunder til det funktionsdygtige varehus.
Mens de fleste østdanskerne gik eller cyklede hjem eller sneglede sig af sted i bil gennem kryds med mørklagte trafiklys, blev der arbejdet hektisk andre steder på at holde forretningskritiske systemer oppe.Fra bankverdenen meldes om en eftermiddag med hektisk aktivitet, men med alt under kontrol. Mens fondsbørsen holdt sine systemer kørende fra Stockholm, så benyttede bankernes børshandlere sig af den halve times batteritid på nødstrømsanlæggene på forretningssystemerne til at overføre alle forretninger til filialer andre steder i landet eller i udlandet.

Hurra for nødstrømsanlæg
I Alfred Berg Bank i Amaliegade i København havde it-chef Esben Larsen svært ved at få armene ned, efter at han mandag havde sat et helt nyt nødstrømsanlæg til 800.000 kroner i drift.- Man må sige, at investeringen har været lønsom fra første dag, griner han.Også på andre arbejdspladser med nødstrømsanlæg kunne arbejdet fortsætte næsten uhindret, selv om telenettet ikke var stabilt. Generelt havde fastnetkunderne hos TDC og Telia trukket det længste strå, mens Orange og Sonofon ikke kunne holde deres fastnetkunder i luften. Mobiltelefonien var mere ustabil for selskaberne, selv om der skulle være nødstrøm til seks timer på alle mobilsenderne. Her spillede overbelastning af nettet nemlig også en rolle. Fra CSC lyder meldingen fra Markus Bjørn Kraft, at medarbejdernes pc'er ikke kørte, men at der er nødstrøm til, at serverne kan køre en måned, om nødvendigt. Hos KMD siger Anders Rosbo, at deres dieselgenerator sørgede for, at kunderne intet mærkede til strømsvigtet.Hos ACP i Kolding, som producerer nødstrømsanlæg i alle størrelser, siger teknisk direktør Søren Rathmann:- Hver gang sådan noget her sker, så stiger vores salg. Vi forventer at få ekstra travlt nu. Og telefonavisen, som rettelig hedder Ritzaus telefonavis, den eksisterer skam endnu, indgår i Beredskabsstyrelsens planlægning og har det symbolske nummer 1864.
- Men den gik desværre ned under strømsvigtet, fortæller omstillingsdamen hos Ritzau.Godt et døgn senere var den ikke kommet op igen

Billedtekst:
I anledning af Keld Kamstrup's 25 år jubilæum hos Fujitsu Siemens Computers vil det glæde
os at se forretningsforbindelser, kollegaer og venner til reception.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere


Ledelse og AI: Sådan transformerer teknologien lederskabet

Her er chancen for at netværke med andre ledere, der håndterer store transformationer med udgangspunkt i it. Hør blandt andet om, hvordan AI revolutionerer forandringsledelse og organisatorisk udvikling.

02. oktober 2025 | Læs mere


Sådan drager du fordel af AI, Power Apps og branchemoduler med Business Central

Få hands-on viden om, hvordan du kan skalere din virksomhed med AI, Power Apps og branchemoduler i Dynamics 365 Business Central.

03. oktober 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis