Astons aktionærer i USA købes ud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. oktober 2003.


It-selskabet, der netop har fået en Microsoftpris, tager pengene fra driften.

Frihed
Aston Business Solutions, som Nordea i praksis ejer 75 procent af, har købt mindretalsaktionærerne ud i det amerikanske selskab.
Ifølge direktionsmedlemmet Claus Hansen skyldes det et ønske om at undgå suboptimering.
- Nu kan alle større beslutninger tages hurtigt, centralt og forpligte over hele verden. Det er nødvendigt, hvis man vil være en kundes internationale partner, forklarer han.
Claus Hansen ønsker ikke at oplyse, hvad det kostede at købe de sidste 25 procent af aktierne. Men pengene tages fra driften - og altså ikke via nye lån. Ifølge Claus Hansen kommer firmaet også ud med et "flot positivt resultat" på bundlinien i år.
Aston har i USA omkring 280 ansatte, og ifølge Microsoft er det danske selskab den største globale partner for salget af virksomhedssystemer fra Microsoft Business Solutions.
Med Microsoft ved bordenden er der også forhandlet flere store ordrer hjem med Aston som underleverandør, oplyser Claus Hansen. Den mest kendte er en Axapta-ordre fra kontorartikelselskabet Esselte, opnået samme med Columbus IT Partner.
Natten til i dag, fredag, gav Microsoft i øvrigt det danske selskab et gevaldigt skulderklap. På partnerkonferencen Momentum, der samlede 40.000 i New Orleans, blev Aston kåret som vinder i kategorien "Global Partner of the Year". Blandt begrundelserne var blandt andet tilfredse kunder samt Astons metode til hurtig implementering, kaldes Quickstepz.
- Den pris er vigtig for os, idet vi især ser vækst hos kunder med internationale profiler, siger Claus Hansen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Cloud & AI Festival 2025

Glæd dig til to dage, hvor du kan netværke med over 2.400 it-professionelle, møde mere end 50 it-leverandører og høre indlæg fra +90 talere. Vi sætter fokus på emner som AI; infrastruktur, compliance, sikkerhed og løsninger for både private og offentlige organisationer.

17. september 2025 | Læs mere


IT og OT i harmoni: Sikring uden at gå på kompromis med effektiviteten

IT og OT smelter sammen – men med risiko for dyre fejl. Få metoder til sikker integration med ERP, kundesystemer og produktion. Tilmeld dig og få styr på forskellene og faldgruberne.

24. september 2025 | Læs mere


NIS2: Vi gør status efter tre måneder og lærer af erfaringerne

Vær med, når vi deler oplevelser med implementering af NIS2 og drøfter, hvordan du undgår at gentage erfaringerne fra GDPR – og særligt undgår kostbar overimplementering.

30. september 2025 | Læs mere